Det blev facit efter en rigtig spændende KUM Weekend. Den årlige kredsungdomsmatch blev afviklet i weekenden 13-14. maj 2006 med klassisk i Stendal Plantage lørdag og Stafet i Sjørup Plantage Søndag.

Det blev facit efter en rigtig spændende KUM Weekend. Den årlige kredsungdomsmatch blev afviklet i weekenden 13-14. maj 2006 med klassisk i Stendal Plantage lørdag og Stafet i Sjørup Plantage Søndag.

Øst tog sig af den samlede førsteplads med Nord på andenpladsen og Syd på tredjepladsen ved det klassiske løb om lørdagen. Ved søndagens stafet var det også Øst der dominerede, men Nord formåede at presse Østs førstehold til det sidste. Det var ganske kort tid der skilte de tre førende hold ved målstregen på sidste tur.

På de tre næste pladser kom tre Østhold, så man må nok give løberne ret når de siger ’Øst er bedst…’

Ud over det sportslige er KUM-festen lørdag aften et hit. Her blev virkelig knyttet nye venskaber på tværs af kredsgrænser. Venskaber som i rigtig mange tilfælde kommer til at holde i mange år. I år var festen henlagt til Brårup Skole i Skive, hvor der var dækket festligt op.

- Det er en fornøjelse med så mange glade unge mennesker. Og det er nogle gode ledere. De har bare styr på det, udtrykte Stævneleder Gert Johannesen fra Skive AMOK, der gennem det sidste år har formet stævnet sammen med klubmedlemmerne fra Skive og Karup OK. Nu kan han puste lidt ud og koncentere sig om det nye job, der har taget lidt tid den seneste måneds tid.

Stævnet fik mange roser fra deltagerne. – Kan I ikke få KUM til at vare en hel uge? lød det fra Julie Vad fra Herning. – Jeg er slet ikke klar til at tage hjem endnu.

Ved afslutningen blev KUM-flaget taget ned. Jette Kreiberg fra Børn og Unge, overgav det til Anders Søndergård fra Øst, som viderebringer det til næste års arrangører OK Sorø og OK Roskilde.

Resultater og meget andet kan ses på stævnets hjemmeside via nedenstående link. Og der kommer billeder på nettet i løbet af den næste uges tid.

http://www.kum-2006.skiveam.dk

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF