I tilknytning til DOF’s repræsentantskabsmøde afvikles årets trænerseminar med fokus på talenter og kvalitet i træningen. Kom og mød kapaciteterne på området sætte fokus på talentudvikling!

Årets trænerseminar, som afvikles på Vejle Fjord Center den 4. marts i tilknytning til årets repræsentantskabsmøde, bliver rigtig spændende.

Det er lykkedes at få de absolut stærkeste kapaciteter på området til at komme med indlæg:

Stig Eiberg, cand. scient. i idræt og datalogi, ph.d i børn og fysisk aktivitet.
Stig har vi samarbejdet med tidligere i forbindelse med Diplomtræneruddannelsen i 1997. Han har gennem flere år undervist på Idrættens Trænerakademi og er medforfatter til den nye bog ’Aldersrelateret Træning’. Stig er nyansat i Team Danmark med ansvar for pilotprojekter i Aldersrelateret Træning samt udvikling af Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept.

Bjørnar Valstad, orienteringsløber og verdensmester 1999 og 2004. Dertil har Bjørnar Valstad haft hovedansvaret for beskrivelsen af NOF’s ’Utviklingstrappa for Orienteringsløpere’.

Lotte Møller, cand. scient. i idræt og pædagogik. Er human ressource chef i Ballerup Kommune og underviser på Idrættens Trænerakademi og DIF’s Diplomtræneruddannelse mm.
Medforfatter til den nye bog Aldersrelateret træning.

Trænerseminaret starter med projektfremlæggelse ved Michael Sørensen og Johan McLassen af deres afsluttende Diplomtrænerprojekt, ’DOF’s udflytningspolitik’. Opgaven har været at afdække hvilke problemstillinger, der er i forbindelse med at bosætte sig i Norge eller Sverige for at blive en bedre orienteringsløber og komme med anbefalinger til forbund og løbere i forbindelse med en sådan udflytning.
Trænerseminaret slutter med opsamling på dagen og status på DOFs talentudviklingsprojekt ved talentudviklingstræner Jan Scheel og landstræner Jakob Ødum.

Dagens Program
10.00-11.00\tProjektfremlæggelse ved Michael Sørensen og Johan McLassen
11.00-12.30\t”Hvad er et talent” ved Stig Eiberg
12.30-13.15\t \tFrokost
13.15-14.45\tFra ungdomsløber til verdensklasseløber. Hvad har haft størst betydning for min
Karriere? - talent?, træning?, kultur? ved Bjørnar Valstad
14.45-15.00 \tKaffe
15.00-16.00 \tSådan forbereder en verdensklasseløber sig til VM - mine forventninger til et VM ved Bjørnar Valstad
16.00-18.00 \tHvad har du gang i” – hvordan får vi kvalitet i børne- og ungdomstræningen ved Lotte Møller.
18.00-19.00 \tMiddag
19.00-21.00 \tStatus på DOF’s Talentudviklingskoncept ved Jan Scheel
Opsamling på dagen – gruppearbejde – formulering af anbefalinger ved Jan Scheel og Jakob Ødum

Når Trænerseminaret afvikles på Vejle Fjord Centret er det dels for at give repræsentantskabsdeltagere mulighed for at høre nogle spændende indlæg før repræsentantskabet og dels fordi indlægget ved Bjørnar Valstad, ”Hvordan forbereder en verdensklasseløber sig til et VM”, er fællesprogram for repræsentantskabsmødet og trænerseminaret.

Seminarafgift, heri inkluderet foredrag, formiddagskaffe ved ankomst, frokostbuffet incl. drikkevarer, eftermiddagskaffe og middag, er 600,- kr.
Alle vil få udleveret seminarbevis og seminarkvittering. Vi skal gøre opmærksom på, at i de fleste klubber og kommuner er der gode muligheder for at få tilskud til seminaret.

Tilmelding til K. K. Terkelsen, sportschef senest mandag den 20. februar.
Telefon: (+45) 7587 1705, Mobil: (+45) 2339 3517, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

http://www.schm.dk/vedtag/2005_2_DOFnyhedsbrev.pdf

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF