Det bliver det helt sikkert. Og du kan få en sommer i Danmark fyldt med orienteringsaktiviteter.

Det bliver det helt sikkert. Og du kan få en sommer i Danmark fyldt med orienteringsaktiviteter. Sommeren 2006 i Danmark bliver helt speciel, og hovedattraktionen er naturligvis WOC med WOC Tour, hvor du kan komme ud at løbe. Et absolut ’must’ for orienteringsløbere. WOC Tour finder sted 30. juli – 6. august 2006. Se WOC hjemmesiden http://www.woc2006.dk

Udover WOC Tour er der flere arrangementer at vælge mellem.

Sommerferiens start byder på 2 weekendstævner:

Holstebro OK indbyder til Vestjysk 2-dages den 1-2. juli 2006. Stævnet er det andet efter et koncept med fri start og fri tilmelding på forskellige baner. Et meget afslappet koncept. Se mere i løbskalenderen

OK HTF indbyder til den 30. Vikingedyst i det sønderjyske den 8-9. juli 2006. Det er rent faktisk 30. gang Vikingedysten afvikles. Et traditionsrigt stævne med de kendte placeringspræmier. Se mere i løbskalenderen

Umiddelbart efter VM kan du i år komme til Læsø, hvor Læsø Adventure Sport afvikles den 9.-12. august 2006. I år med et lidt ændret koncept end tidligere. Prolog onsdag, klassisk torsdag, Multisport (havkajak, cykel, løb, svømning, minigolf) fredag, og endelig Natløb fra lørdag morgen. Det hele afsluttes med en Mjødfest. Her har Chris Terkelsen og Anne Konring Olesen meldt deres ankomst. Se mere på http://www.3days.dk

Alt i alt en række meget attraktive valgmuligheder i 2006.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF