Skip to main content

Nyt Juniorelite trænerteam

| Administrator | Nyheder 2007

2 stærke navne skal afløse Ulrik Staugaard

Ulrik Staugaard har som tidligere annonceret besluttet at stoppe som juniorlandstræner med udgangen af denne sæson, efter 3 særdeles succesfulde år.

Der var meget glædeligt 10 kvalificerede ansøgere til at afløse Ulrik. Oplægget var ikke nødvendigvis at få en direkte afløser, men gerne at udvide trænerteamet med nogle nye kompetencer. Samtidigt har det været vigtigt at finde et slagkraftigt lederteam der kan arbejde frem mod Junior-VM i Nordjylland 2010.

At Ulrik har gjort et stort stykke arbejde stod tidligt klart, hvorfor han ikke bliver afløst af en, men af 2 personer, nemlig Mads Ingvardsen og Sune Jørgensen begge fra Farum OK.

Mads Ingvardsen: Gør comeback i junioreliten, hvor han tidligere var træner fra 2002-2004. Mads arbejder pt. på HNIE og er TKC træner i deres TKC. Mads rolle bliver med fokus på det teknisk mentale område. Specielt sidstnævnte område bliver et vigtigt indsats område i de kommende år, ikke mindst med implementering af Aldersrelateret Træningskoncept (ATK), hvor Mads er ansvarlig for beskrivelsesfasen der snart er afsluttet.

Sune Jørgensen: Har sin store styrke på det fysiologiske område. Han læser idræt (er bachelor) og skal til at skrive speciale. Sune har de seneste år arbejdet som testassistent på Team Danmarks Testcenter på Bispebjerg.

Lars Lindstrøm fortsætter som juniorlandstræner, ligesom Julie Larsen fortsætter som holdleder.

Lars Lindstrøm glæder sig over sine nye kollegaer og udtaler i den forbindelse: ”Det har været spændende at opleve den store interesse for at være en del af trænerteamet omkring Junioreliten. Med valget af Sune Jørgensen og Mads Ingvardsen som de nye kræfter i trænerteamet, er jeg overbevist om at vi har få sammensat det perfekte team. Nu er fokus for alvor rettet mod fremtidig succes for Juniorlandsholdet.”

http://blog.junioreliten.dk/default.asp