Skip to main content

MTB-O DM

| Administrator | Nyheder 2007

Det første officielle DIF mesterskab i MTB-O tilfaldt Torbjørn Gasbjerg, mens det ....

Det første officielle DIF mesterskab i MTB-O tilfaldt Torbjørn Gasbjerg, mens det forhåbentlige sidste FM mesterskab i Dameklasse blev vundet af Henriette K Jørgensen.

”Fra 2007 er MTB-O DM for herre anerkendt som et DIF Danmarksmesterskab. Damerne kom ikke med i år, da deltagerantallet ikke har været højt nok de seneste tre år. Det blev der gjort noget ved i år, så vi håber også at få damerne med i det fineste selskab fra næste år

Dagens DM blev afviklet i Rold Nørreskov og Vælderskov med OK Pan Århus som arrangør. I flot efterårssol tog mere en 130 deltagere udfordringen op i den kuperede skov. Et fornuftigt kort og krævende baner var på menuen. Vindertiderne lå i den lange ende, men det rokkede ikke ved indtrykket af kvalificeret stævne med god stemning.

Hos herrerne var der lagt op til en hård dyst blandt landsholdsrytterne, Allan Jensen, sidste år mester, Lasse Brun Pedersen og Torbjørn Gasbjerg. Her trak Torbjørn Gasbjerg, OK Pan Århus det længste strå, idet både Allan og Lasse havde fejlklip og udgik.

Men sejren blev alligevel meget kneben, idet akkurat 1 sekund – efter 24,5 km, 36 poster og mere end 2 timers fight i skoven - skilte ham fra sølvmedaljetageren, Erik Skovgaard Knudsen, Fåborg OK mens Claus Stallknecht, Ballerup OK tog Bronze.

Sejren hos damerne Henriette K. Jørgensen, OK Pan Århus, var langt mere konfortabel, med mere end 10 minutter til sølvvinder, Line Pedersen, Ballerup OK og bronzetager, Pernille Brunstedt, OK Øst, Birkerød.

Se hele resultatlisten via link.


http://www.orientering.dk/okpan/dm-mtbo-2007/resultat.html