Skip to main content

Op og ned i Øst

| Administrator | Nyheder 2007

Kun to af tolv Østkreds-klubber fortsætter i den samme division næste år.

Kvalifikation til 3. division

1. OK Midtvest
2. Herlufsholm OK
3. K.F.I.U.
4. Holbæk OK

OK Midtvest (= Sorø, Slagelse og Haslev) rykker op i 3. division for første gang. Herlufsholm OK bevarede med nød og næppe deres status som 3. divisionsklub. Holbæk OK rykker derimod ned i 4. division efter kun en enkelt sæson i 3. division.

De fire klubber var meget jævnbyrdige og der var længe usikkerhed om, hvem der ville ende på de to første pladser.


Kvalifikation til 4. division

1. PI København
2. Køge OK
3. OK Skærmen
4. Kildeholm OK

Her blev det de to klubber fra 5. division, Politiet og Køge OK, der begge rykker op i 4. division. Omvendt må OK Skærmen og Kildeholm OK rykke en division ned. Køge OK rykker således op for andet år i træk – medens det er gået stik modsat for OK Skærmen med to nedrykninger.


Kvalifikation til 5. division

1. Hvalsø OK
2. O 63 / NFR / Maribo OK
3. SG
4. Lyngby OK

Også her byttes der rundt. Hvalsø OK og O 63 Vordingborg rykker begge op i 5. division – medens OK SG og Lyngby OK må den tunge gang ned i 6. division. Lyngby OK for første gang hvorimod OK SG har prøvet det ganske ofte.


På lørdag afgøres op- og nedrykning mellem de tre øverste divisioner. Det sker med Holbæk OK som værter i Kongsøre Skov.

Morten Jensen