Skip to main content

Natteravnen flyver igen

| Administrator | Nyheder 2007

Fire natløb i midt og vest

Efter lidt stækkede vinger de sidste par sæsoner flyver den gråsorte fugl, Natteravnen igen. Fire onsdage i oktober er der natløb. Start 10. oktober i Krabbesholm (Skive AMOK), 17. oktober Undallslund (Viborg OK), 24. oktober Kjærgårsmølle (Vestjysk OK) og 31. oktober Donsø Øst (Karup OK).

I en gennemgående konkurrence på hver bane dystes om natteravnsfadet - et flot fad dekoreret af den vestjyske kunstner Axel Eriksen. Her tæller de tre bedste resultater - og man kan altså undvære et enkelt løb.
Med tre sorte baner, 1 gul og 1 hvid er der lagt til at alle klubbens medlemmer kan være med. Da der er fri start er der også mulighed for at følges ad - formentlig en god mulighed for nye talenter.

Alle kort er opdaterede, tre af dem endda i 2007.

De fire arrangørklubber er enige om at efteråret er særdeles velegnet til natløb i midt- og vest og håber på god opbakning, selv om mesterskabet ligger i foråret.
Der er tilmelding i O-service.

http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10163/25/Spiseseddel_natl_b_lav.pdf