Skip to main content

VM nyt

| Administrator | Nyheder 2007

Status halvvejs i VM programmet

Det er hviledag til VM i dag og dagen er blevet brugt til afslapning, let træning, sightseeing til Sct. Sophia katedralen og åbningsceremonien. Men det er også en passende dag at gøre status over de første konkurrencedage.

10 af 14 mulige har taget sig til finalerne. Et ok resultat, har man ikke dagen så er international orientering så tæt, at man ryger ud. Vi har igen fået bekræftet at Danmark er stærke til sprint disciplinen, vi er godt med på langdistancen, hvorimod vi stadig har meget at arbejde med på mellemdistancen. Glem ikke at få trænet mellemdistance, både hel- og delmetode, på klubtræningerne, ungdomsløberne – fremtidens landsholdsløbere behøver det!!

Terrænmæssigt har det været meget varierende. En kuperet skovsprint med ret enkel orientering. Et langdistancekval i et terræn med stejleskrænter med nogle store åbne græsområder og en flad mellemdistance, indlandsklitagtigt med tæt og diffus bevoksning. Skal man tage medaljer på flere distancer skal man altså mestre flere terræntyper.

Ser man på VM i et bredere perspektiv, nemlig i forhold til mulighederne for udbredelsen af sporten og ikke mindst de mediale muligheder, er dette VM et stort skridt tilbage i forhold til det fremragende arrangement i Danmark sidste år. Et VM skal på alle fronter føles som det lille ekstra i forhold til andre store løb og den fornemmelse sidder man ikke tilbage med her. Det lå i kortene allerede inden VM at den ukrainske arrangements kultur og tradition ikke holder de mål vi har i Norden og det er blevet bekræftet. Det vigtigste baner, kort, tidstagning og resultatformidling, speakning (Samme som i Danmark Per Forsberg – and thats for sure) er heldigvis i orden, og efter Ukrainsk standard er det øvrige arrangementsmæssigt sikkert også fint men har man 2006 i hukommelsen er der langt igen.

Ellers så er det varmt i Kiev i dag er det 33 grader og til langfinalen på torsdag loves der 37-40 grader.
Det danske VM hold bor helt perfekt centralt midt i byen hvor der ikke er langt til Maidan pladsens liv, cafeer og anden adspredelse, og langt bedre end de fleste andre lande der bor ved stævnecentret, hvor det er dyrt og kedeligt.
Prisniveauet er lavt, en tur med bussen 1,65 i Dkr, en metrotur 0,55 - Softice 3,65 pr. 100 gram (alt bliver vejet) - ½ l. cola 3,50, omvendt går man i de nyere større indkøbscentre så er prisen på samme niveau som i Danmark.

Åbningsceremonien i øvrigt var som sådanne er: en række taler, lidt musik og dans, flagparade (hvor yngste mand Rasmus Djurhuus fik æren af at stå i solen og vogte fanen) og netop solen havde sin store indvirkning på skiltebærerne i klædt nationaldragter, for en del af dem bukkede under for varmen !!!!
I morgen går det så løs igen; Signe og Rene skal i ilden i mellem finalen. Nu starter VM for alvor, man kunne se på åbningsceremonien at der også begyndte at komme lidt publikum, alle glæder sig, nu gælder det!

http://www.fegar.net