Skip to main content

God dansk dag til MTB-O

| Administrator | Nyheder 2007

Sidse Schjøitz og Torbjørn Gabjerg vandt lang kva

God dansk kvalifikationsdag til VM i MTB-O. 8 ud af 9 danskere kørte sig i A-finalen til langdistancen på lørdag. Sidse Schjøtz og Torbjørn Gasbjerg endda med klare sejre i deres respektive heats.

Eneste dansker der ikke røg i A-finalerne var Bjarke Refslund. Bjarke kørte ellers et stabilt løb og i en tid der så rigeligt rakte til en plads i A-finalen – desværre havde Bjarke dog fejlklip.
Sidse Schjøtz, også kaldet Sidse Superben i den danske lejr, viste rigtig gode takter hos pigerne. Dameklassen var delt i to heats hvoraf Sidse kørte hurtigste tid i Heat B – ”endda uden af køre sig ud” – med over 3 minutter ned til de næste blandt andet den dobbelte verdensmester Ksenia Chernykh, RUS. Dog bør det refærdigvis siges at så godt som samtlige damer nok tog den lidt med ro, da de 61 startende på forhånd var sikre en plads i A-finalen. Henriette Jørgensen blev nr. 15 og Line Pedersen nr. 17.

Jesper Damgaard sørgede for dagens skud adrenalin og spænding! De 106 startende herrene var delt i 3 heats, hvorad der gik 20 videre fra hvert heat. Efter et bom midt på banen kom Jesper ind på en forløbelig 7. plads. En placering der dog stødt og sikkert, efterhånden som der kom flere og flere i mål, nærmerede sig den magiske grænse ved nummer 20. Heldigvis stoppede glideturen ved 19. Pladsen – Jesper kom med i A!

Lasse Pedersen og Søren Strunge kører sikkert og stabilt med fysisk overskud og bliver hhv. 2 og 4 i heat C. Torbjørn maltrakterede på det nærmeste konkurrenterne i heat B og kom ind efter et perfekt gennemløb hele 2 minutter foran næstebedste, mens Allan Jensen også kvalificerede sig sikkert til A-finalen. Det lover godt for fredagens finale.

http://www.mtbo.cz/woc2007