Skip to main content

Udtagelese til World Cup og VM-træningslejr

| Administrator | Nyheder 2007

Jakob Ødum har efter NOC udtaget de løbere, der i juni tager på træningslejr i Urkraine ligesom han også har udtaget det landshold, der skal repræsentere Danmark ved årets to første WC-afdelinger

World Cup 2007
I 2007 relanceres World Cuppen i et nyt format, hvor delkonkurrencerne lægges op af større eksisterende konkurrencer.
Den første afdeling afvikles d. 12 juni i forbindelse med verdens største orienteringsbegivenhed, Jukola-stafetten i Finland, med 13.000 deltagere. Anden afdeling afvikles d. 22/6 i forbindelse med et andet af nordens orienteringsflagskibe, O-festivalen i Norge.

Til disse 2 afdelinger stiller Danmark med en 9-mandstrup bestående af
Anne Konring Olesen
Signe Søes
Ane Linde
Tue Lassen
Christian Nielsen
Christian Christensen
Mikkel Lund
Rasmus Søes
Claus Bloch

World Cup-åbningsløbet foregår i Lapua, Finland og gennemføres som en sprint med kvalifikations- og finaleløb. Afdelingen i Hovden, Norge er et mellemdistanceløb uden forudgående kvalifikation. De største forhåbninger til dansk succes stilles til sprinten i Finland hvor det danske hold råder over flere stærke kort. Blandt andet bliver det til come-back for Christian Nielsen efter et langt genoptræningsforløb oven på en knæoperation i januar.

Udtagelsen til de følgende tre afdelinger som afvikles i Sverige i slutningen af juli vil finde sted efter delkonkurrencerne i Finland og Norge.

VM træningslejr i Kiev
Udover udtagelsen til World Cup-løbene i Finland og Norge, har landstræneren også udtaget en 10-personers-trup til VM-træningslejren i Kiev i dagene 31/5 til 7/6.
Truppen består af:
Anne Konring Olesen
Signe Søes
Tue Lassen
Christian Nielsen
Christian Christensen
Mikkel Lund
Rasmus Søes
Troels Nielsen
Claus Bloch
Rene Rokkjær

Ane Linde er ikke disponibel under VM i Ukraine i august og er på den baggrund heller ikke aktuel for VM-træningslejren.