Skip to main content

Første §§§ kursus i hus

| Administrator | Nyheder 2007

Årets første kursus i §§§-gymnastik gennemført i Odense.

Al begyndelse er svær. Det var derfor ikke uden en vis spænding, at planudvalget i dag samlede stævneledere, stævnekontrollanter, banelæggere og banekontrollanter samt dommere og juryformænd ved årets A stævner til er kursusdag i Odense.

Der blev lyttet, debatteret og vejledt. Et sprit nyt reglementet og en omfattende BETA-version af stævnevejledning 2007 var på bordet.

Under vejs var der workshops for funktionerne, stævneleder, banelægger og dommer, samt funktionen som kontrollant. Det er et uegennyttigt og ofte usynligt arbejde der gøres af alle disse personer, som bare nyder det, når alt klapper.

Et godt stævne kommer ikke af sig selv. Ofte starter det med målrettet korttegning og slid med tilladelser, opbygning af stævneorganisationen og slutter med en resultatliste og en takkerunde til skovejere, pedel eller hvem der nu har vist os venlighed og givet os adgang.

Uden folk som dem der i dag var samlet i Odense, var dansk orientering ingenting. Derfor er det altid en fornøjelse at møde Jer. Tak for det!

Og til alle dem der ikke fik chancen i dag – Der er kursus igen

Lørdag den 3. februar 2007 i Syd
Lørdag den 10. februar 2007 i Nord, og
Lørdag den 24. februar 2007 i Øst

Det er det samme program alle tre steder. En god måde hurtigt at få kendskab til reglement 2007 og ikke mindst stævnevejledning 2007.

Læs mere på planudvalgets hjemmeside via link.

http://plan.do-f.dk/