Skip to main content

Budget og prioriteringer

| Administrator | Nyheder 2008

Budgettet afspejler faglige og økonomiske prioriteringer.

I løbet af november og december faldt de sidste brikker på plads omkring budget 2009. Budgettet blev formelt vedtaget på HB-møde den 22. november 2009, men indtægtssiden var ikke endelig klar, da vi skulle have endelige tilbagemeldinger fra henholdsvis DIF og Team Danmark. Dette er sket nu. Budget 2009 er på nogle områder væsentlig ændret i forhold til 2008 budgettet. Følgende faglige prioriteringer ligger til grund for budgettet:

1. Øget fokus på børn og unge: I samarbejde med Team Danmark har vi fået en bevilling på 900.000 kr. over en 3-årig periode til udelukkende at arbejde med talentudvikling og stimulerende træningsmiljøer. Samlet afsættes der 420.000 kr./årligt til dette arbejde.

2. Integration af MTB-O i udvalgsstrukturen: HB besluttede i juni måned, at de enkelte udvalg skulle inkludere MTB-O i budgettet. MTB-O projektgruppen tildeles således ikke det samme grundbeløb som de tidligere år, men gruppen arbejder fortsat med udvikling af MTB-O. Samlet set stiger MTB-O budgettet.

3. Oprettelsen af en udviklingspulje: Denne pulje skal gå til udviklingsprojekter. Puljen er på 150.000 og går til udviklende projekter.

4. Færre midler til elitearbejdet: I forhold til de seneste år, så spares der 20 % i det samlede elitebudget. Dette gøres ved at nedlægge sportschefstillingen og de to KC’er. I stedet oprettes der en stilling som talentudviklingstræner (Lars Lindstrøm) og TU-koordinator (Bjarne Hoffmann).

Økonomiske prioriteringer i budget 2009:
Vi ønsker et overskud på 100.000 kr. i budgettet.

Holdet der skal arbejde med orientering i 2009 er klart, budgettet er vedtaget og nu ser vi frem til at komme i gang med arbejdet.