Skip to main content

Junior MTB-O-satsning 2009

| Administrator | Nyheder 2008

Bliv en del af et stærkt team.

Af: MTB-O-udvalget den 22-11-2008

I weekenden d. 15.-16. november blev der afholdt fælles juniorkursus på Sletten ved Himmelbjerget. En del af det danske MTB-O landshold, ved Torbjørn, Erik, Rikke og Lasse, havde lavet oplæg og præsentationer, samt en træning for de juniorer der havde lyst til at prøve kræfter med MTB-O. 47 af juniorerne var ude på cyklerne, hvilket var langt over det forventede. Så det ser ud til, at der er god mulighed for et stærkt juniorhold til sommerens MTB-O Junior VM på hjemmebane.

Vil du satse på MTB-O i 2009 sæsonen? Vil du træne målrettet og ønsker du at blive taget i betragtning til MTB-O juniorlandsholdet, som skal deltage i junior-VM på hjemmebane i juni 2009?

Så kontakt MTB-O landsholdschefen Jan Eg Pedersen med en kort beskrivelse af dine erfaringer med MTB-O. Ca. medio januar 2009 vil interessetilkendegivelserne og ambitionerne blive vendt, af MTB-O-udvalget, som vil se på, hvor mange af udvalgets midler, som skal kanaliseres over på en juniorsatsning. Primært vil vi kunne tilbyde et par træningssamlinger i løbet af foråret samt en meget kyndig træningsvejledning, som årets dobbelte VM-guldvinder og 3-dobbelte EM-guldvinder Lasse Brun Pedersen har tilbudt at stå for.

Det er for tidligt at melde noget ud om juniorholdstørrelse til VM. Det vil naturligvis afhænge af niveauet til forårets åbne løb, og der må også forventes en vis egenbetaling for deltagelse.

Så hvis du er junior og har ambitioner om at satse på MTB-O i 2009, kontakt Jan Eg Pedersen:

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 26412627