Skip to main content

Lasse & Rikke vandt MTB-O DM

| Administrator | Nyheder 2008

Dagens DM konkurrence i Rude Skov ved Holte blev en våd omgang

Lasse Brun Pedersen fra Ballerup OK vandt en suveræn sejr ved dagens danske mesterskaber. Lasse der har høstet guld ved både EM og VM i denne sæson stillede op som storfavorit i herreklassen. ”Jeg har kørt godt i dag og kun lavet mindre fejltagelser” sagde en tilfreds Lasse i mål. Lasse vurderede, at han havde tidstab på maksimalt et par minutter. ”Jeg kender Rude Skov ret godt gennem min daglige træning – så det ville have været skidt, hvis jeg havde bommet for meget rundt i dag” fortalte den nykårede danske mester inden dagens mudder kunne tørres af ansigtet og opladningen til morgendagens sprint i Hedeland ved Roskilde kunne påbegyndes.

På herrernes bane var der stort mandefald, da godt et dusin af rytterne overså post 20 på løbskortet. Posten lå lige på linjen til post 21 i et lysegrønt område – så mange overså den og forsatte direkte til post 21 og blev dermed diskkvalificerede. Landsholdsrytteren Erik Skovgaard Knudsen var blandt dem, der sjuskede med kortlæsningen og måtte i mål konstatere, at det kostede ham en sikker sølvmedalje.

Hos pigerne vandt Rikke Kornvig fra OK Pan Århus det første officielle DIF mesterskab i MTB-O for kvinder. Rikke blev nr. 2 på dagens bane, men da dagens hurtigste kvinde, Anna Füzy er fra Ungarn og ikke bosat i Danmark, blev det Rikke der fik guldmedaljen i dag. Dagens konkurrence er ud over danske mesterskaber også World Ranking Event, hvilket betyder at en del udlændinge deltog i dagens race.

Resultater:

Kvinder\t15.900 meter\t21 poster

1.\tAnna Füzy\t\tUngarn\t\t1.26.20
2.\tRikke Kornvig\tOK Pan Århus\t1.26.59
3.\tIngrid Stengaard\tFinland\t\t1.29.13
4.\tNina Hoffmann\tHærens Officersskole\t1.34.20
6.\tPernille Brunstedt\tOK Øst Birkerød\t1.35.21\t

Mænd\t22.500 meter 27 poster

1.\tLasse Brun Pedersen\tBallerup OK\t\t1.27.09
2.\tBjarke Refslund\tOK Pan Århus\t1.31.03
3.\tJesper Damgaard\tFarum OK\t\t1.36.39

Øvrige resultater via link til løbets hjemmeside herunder

http://www.orientering.dk/ok-oest/main/mtb-o/dm2008/index.htm