Skip to main content

Alle danske MTBO-ryttere klar til finalen på lang

| Administrator | Nyheder 2008

God kvalifikation af de danske deltagere

Ved dagens kvalifikation til VM langdistance lykkedes det for alle danskere at nå finalen. Hos damerne var det tilstrækkeligt at gennemføre banen, så her var det primært startplaceringen, der blev kæmpet for. De bedst placerede i kvalifikationen starter sidst i finalen.

Line Pedersen fortsatte med at vise fine takter. Trods et roligt løb placerede hun sig som nr. 3 i sit heat. Rikke Kornvig kørte også fornuftigt hele vejen, og hun endte som nr. 19 i sit. I samme heat blev Anne-Mette Nørregaard nr. 21 efter en enkelt stor fejl.

I herreklassen skulle ca. en tredjedel af feltet sorteres fra, men ingen af danskerne var nogensinde i fare for at komme i den gruppe. Bedst placeret blev Allan Jensen og Bjarke Refslund, som begge fik en andenplads i deres heat. Erik Skovgaard Knudsen var ikke tilfreds med den tekniske del af sit løb, men han holdt et højt tempo, og det gav en 6. plads. Torbjørn Gasbjerg lavede en enkelt større fejl til post 1. Det kostede ca. 2 min., men resten af banen forløb fornuftigt, og det endte med en 6. plads lige efter Lasse Brun Pedersen. I samme heat blev Søren Strunge nr. 13 efter at have mistet ca. 3 min. på en knækket kæde.

Alt i alt en forholdsvis rolig dag for danskerne, som nu kan se frem til en hviledag. Traditionelt bliver den brugt på at få materiellet bragt i orden, og det er der også behov for denne gang, hvor vi har været ramt af del uheld.

http://www.wgl.pl/domeny/mtbo-pl/woc/wyniki.htm