Skip to main content

Flot VM start for Danmark

| Administrator | Nyheder 2008

Signe Søes vinder sin kvalifikation til eftermiddagens finale

Søndag formiddag er der løbet kvalifikation til sprint finalen. Løbet blev afviklet i Prostejov med både gammel bymidte, lejlighedskvarterer og parker som løbsområde.

I kvalifikationen løbes 3 heat for både damer og herrer. De 15 bedste i hvert heat går til finalen, hvor medaljerne fordeles i centrum af værtsbyen Olomouc.

Signe Søes lagde stærkt ud med at vinde hendes heat i kvalifikationen til sprintfinalen; ”Jeg har lavet en enkelt lille fejl, men følte mig godt tilpas hele vejen rundt på banen” sagde en koncentreret Signe efter hendes flotte løb. ” Jeg viste at jeg havde løbet godt, så det var dejligt at kunne tage det roligt i opløbet og ikke bruge unødige kræfter før finalen” konkluderede Signe inden hun blev transporteret tilbage til hotellet for at forbedre sig til finalen.

Line Søderlund løb en god kvalifikation, men var desværre sølle 3 sekunder fra en plads i finalen.\t

Hos herrerne blev der løbet virkeligt godt af alle de danske atleter. Drengene gjorde hvad de var kommet for og er alle videre og klar til i eftermiddag.

Banerne var forholdsvis lette og der skulle løbes med fuld speed hele vejen.

Resultaterne for de danske VM-løbere:


Line Søderlund, Farum OK\tNr. 17
Signe Søes, OK Pan Århus\tNr. 1
Rasmus Søes, Farum OK\t\tNr. 9
Christian Nielsen, Faaborg OK\tNr. 6
Mikkel Lund, Faaborg OK\tNr. 7


Finalerne afvikles i eftermiddag mellem kl.16.45-19.00

Du kan følge VM via arrangørernes hjemmeside, som der er link til herunder.

Tjekkisk tv producerer direkte fra finalen til hjemlandets Tv-kanal. Desuden kan du følge VM på TV2 Sport, Norge og TV4 Sport, Sverige, hvis nogen skulle være så heldige at kunne se disse kanaler.


www.woc2008.cz

http://www.woc2008.cz