Vi er med i DIF projektet, ”Kvinder på toppen”. Hos os kalder vi det for: Kvinder på vej ...- og helst på et godt vejvalg.

For nu gælder det om at tage det rigtige vejvalg. HB skal på lørdag vedtage en handlingsplan for vores del af projektet.

Målet er, at flere kvindelige medlemmer tager ansvar i bestyrelser, udvalg og andre tillidshverv.

Arbejdet i projektgruppen blev første gang omtalt på repræsentantskabsmødet i marts. Det var Ellis Sommer, formand i OK Øst, Birkerød, der fremlagte de foreløbige resultater. Siden er samarbejdet med DIF udbygget, og på lørdag den 21. juni 2008 skal hovedbestyrelsen tage stilling til en konkret handlingsplan.

I forhold til projektets start er der sket en udskiftning i projektgruppen, som lige nu består af:

• Preben Schmidt, Generalsekretær, tovholder
• Ellis Byrgiel Sommer, uddannelsesansvarlig, Øst, OK Øst, Birkerød, Klubformand
• Carsten Lausten, Syd, Eliteudvalget, Odense OK, Klubformand
• Dorthe Hansen, Silkeborg OK, Nord, Klub ungdomstræner, Underviser på forbundets træneruddannelsen

Der er således taget afsked med Jette Kreiberg, Børn og Unge. Hun er erstattet af Dorthe Hansen. Fremadrettet vil Preben Schmidt, der fra efteråret fratræder som Generalsekretær i forbundet, udtræde og blive erstattet af en anden ansat, i rollen som tovholder og projektgruppens sekretær.

Men først skal vejvalget tages og planen vedtages. Umiddelbart herefter bliver arbejdet i gruppen synligt på hjemmesiden, og i januar 2009 sker der for alvor noget. Her afholder vi 2 informations- og opstartmøder. Det sker først i vest med DGI’s landsdelscenter i Vingsted ved Vejle, som flot ramme og ugen efter i DGI-byen midt i København.

Vi har bevidst valgt at mødes disse spændende steder, netop her i tiderne med fusionssnak mellem DGI og DIF. Datoerne er henholdsvis den 17. og 24. januar 2009 kl. 14-20. Meget mere om det senere.

Se udkast til handlingsplanen via link.

http://www.do-f.dk/forbund/dok/forslag/2008_handlingsplan_kvinder.v.1.3.pdf

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt