Skip to main content

COWI liga øst afgjort ...

| Administrator | Nyheder 2008

1. division øst blev søndag afgjort i Krogenberg Hegn.

Morten Jensen fortæller:

Årets 1. division i øst har reelt været delt i to. Tisvilde Hegn OK og FIF Hillerød kæmpede om de to første pladser – og OK Øst Birkerød og OK Roskilde måtte så slås om tredjepladsen.

I første runde besejrede Tisvilde Hegn OK rivalerne fra Hillerød med fire løbspoint, denne gang blev sejren så på ti point. Så Tisvilde Hegn OK vandt 1. division med maksimumpoint og genvendt hermed titlen fra sidste år. FIF Hillerød følger med til DM-hold i Hjermind.

I bunden havde OK Roskilde et forspring på 29 point til OK Øst Birkerød. Men da de kun satte 12 point over styr i anden runde, slutter OK Roskilde på tredjepladsen. Fjerdepladsen til OK Øst er klubbens dårligste placering siden 1989.

Helsingør SOK var gode værter i Krogenberg Hegn. Stævnet manglede dog de bedste ungdomsløbere, der var draget til Göteborg i stedet.

Slutstilling: 1. Tisvilde Hegn OK 12 point; 2. FIF Hillerød 8 point; 3. OK Roskilde 2 point (206); 4. OK Øst Birkerød 2 point (189).