Skip to main content

Løberen leverandør af løbesko til landsholdene

| Administrator | Nyheder 2008

3-årig aftale til en værdi af Kr. 150.000 er indgået med Løberen

Specialbutikken Løberen og Dansk Orienterings-Forbund har lavet en aftale om samarbejde. Samarbejdet dækker støtte til landets dygtigste udøvere i form af gavekort til køb af løbesko i Løberens butikker.

Løberen er på få år blevet en af de sportsbutikker, som vi orienteringsløbere handler mest i. Løberen fremstår som markedets måske mest seriøse vejleder for løbere. I butikkerne er man altid sikret grundig rådgivning, når man skal investere i sportsudstyr. Løberen var de første herhjemme, som tilbød løbestilsanalyse i forbindelse med køb af løbesko og har på den måde sat en standard, der sikrer, at forbrugerne vælger en sko, der passer til deres fysik. Løberen har i dag forretninger i Lyngby, Vejle, Århus & Ålborg.


Bag Løberens butikker står mange kendte ansigter fra orienteringssporten. Oprindeligt var det Claus Stallknecht fra Ballerup OK, der var den ene del af makkerparret, som startede Løberen tilbage i 1996. Siden da er det gået stræk, og i dag er også formand for OK Pan Århus, Ebbe Møller Nielsen i forretningens ledelse.


Løberen har udviklet sig til at være mere end blot en butik. I forbindelse med butikkerne er der lavet et spændene setup med mulighed for rådgivning, massage m.m. Løberen har altid været engageret i orienteringssporten, hvorfor det er meget glædeligt, at Orienteringsforbundet har fået formaliseret samarbejdet i form af en kontrakt, der giver fornemme muligheder for at hjælpe vores bedste orienteringsløbere med de helt rigtige løbesko.


Se mere om Løberen via link til deres hjemmeside herunder.

http://www.loberen.dk/