Skip to main content

Børn størst

| Administrator | Nyheder 2008

Vi hører det tit. Største klasse er H 55 A eller H 60 A. ....

Men det er faktisk ikke sandt ved årets Påskeløb på Fanø.

Her er den største klasse nemlig Børnebanen. Første dag hvor vejret var noget barsk, var der 156 deltagere på børnebanen. Men i dag fredag på påskeløbens 2. dag kom ikke færre end 196 igennem den spændende bane, som fik megen ros.

Børnebanen var lagt i område lige vest for stævnepladsen omkring Pælebjerg, der er Fanø’s højeste punkt. Her havde børnene skoven helt for sig selv. Med mange poster og sjove delstræk i både det åbne klitterræn og i skoven langs søerne blev det en flot tur.

Alle 196 startende gennemførte og fik for indsatsen en medalje og slik eller frugt.

”I morgen er vi klar med en ny bane i det lidt nordlige område set fra stævnepladsen. Det er klart Fanø’s sværest område, men også det smukkeste”. Fortæller Kurt Thorøe fra den arrangerende klub. ”Men vi har været ude med både sav og rigelig med snitzling, så der ikke bliver problemer med at komme rundt”.

Børnebanen som største klasse – Det er da en nyhed med perspektiv.

Læs forbundets vejledning om Børnebaner via link.

http://buu.do-f.dk/buu/bornebaner.pdf