Skip to main content

IOF Event Adviser Clinic 2008

| Administrator | Nyheder 2008

Med 24 deltagere fra 7 lande var der fuldt hus ved IOF’s Event Adviser Clinic 2008 i København denne weekend.

Idrættens hus var smykket med flag og fyldt med international stemning fra fredag til søndag. Som en del af forbundets internationale satsning var det lykkedes af få IOF til at placere en IOF Event Adviser Clinic i København.

”Det er vi meget stolte af” fortæller Erik Nielsen, der var leder af weekendens program og fortsætter. ”Med deltagere fra både Tyrkiet, Belgien, Polen, Italien og Tyskland får vi vist at Danmark ligger centralt, som et bindeled imellem de store nordiske orienteringslande og det øvrige Europa.”

”Vi har en særlig rolle at spille lige der, og gør det både fornuftigt og godt. Vi skal huske at internationalt arbejde drejer sig om at vinde indflydelse, og sikre at vores opfattelse af orientering er både synlig og respekteret. WOC 2006 gav os international opmærksomhed, der rækker langt udover vores beskedne medlemstal, og en masse erfaringer som vi nu kan give videre. Det sker dels på selve kurset, men også via de mange danske Event Adviser’s, der fremover sendes ud som kontrollanter på IOF Events”

Det store slæb med undervisningen stod Björn Persson, Sportschef i IOF for. Björn er svensk, men en kender af Danmark. Senest som Senior Event Adviser ved WOC 2006. Björn blev godt hjulpet af Kell Sønnichsen, der have en lektion om IT problemstillingerne, og Erik Nielsen, der primært tog sig af planlægning og administration af events og kontrolopgaverne i tilslutning hertil.

Det blev en weekend med engelsk som kursussprog og et godt mix af helt nye og gamle erfarne kontrollanter. Danmark har nu så mange uddannede EA’er, at det fremover vil være muligt at dække ikke blot WRE stævnerne, men også alle DM’er med uddannede kontrollanter.

Fra 2009 er der Jens-Jørgen Lyngaa, der på vegne af planudvalget står som koordinator for forbundets udpegning af kontrollanter og juryformænd.

Danske deltagere i IOF Event Adviser Clinic 2008 var: Finn Blom Christensen,
Leif Damborg, Arne Kristensen, Jens-Jørgen Lyngaa, Erik Kelvin Hansen, Ole Husen, Finn Arildsen, Erik Bobach, Dan Haagerup, Tage V. Andersen, Torben Kristensen, Kell Sønnichsen.

Når lidt papirarbejde er gjort, vil de kunne tilføje IOF EA på deres CV. – Tillykke med det!.

http://www.orienteering.org/i3/index.php?/iof2006/document_library/list_of_event_advisers/foot_orienteering