Skip to main content

Godt debatforum?

| Administrator | Nyheder 2008

HB referat 1/2008 er på nettet.

Referatet af seneste møde i hovedbestyrelsen, sætter fokus på hovedbestyrelsens rolle og selvopfattelse.

Jørn Simonsen, kredsudvalgsformand i Øst, lagde ikke fingrene imellem, da han på sidste hovedbestyrelsesmøde pegede på svagheder i arbejdet. Der er alt for mange små og ligegyldige ting på dagsordenen og et flertal sager, der alene er til efterretning for hovedbestyrelsen.

Dagsorden er for lang, og hovedbestyrelsen tør ikke være en rigtig bestyrelse, var budskabet. Også på klubledermødet i Øst var meldingen klar. Jørn Simonsen lod sig alene genvælge med den klare præmis, at hanikke vil sidde perioden ud, hvis ikke der kommer mere kvalitet i hovedbestyrelses arbejde.

Ikke alle fandt kritikken lige berettiget, men beslutningen blev at der på det næste møde skal ses nærmere på forretningsorden og dagsordenen.

Et af de væsentlige og fremadrettede spørgsmål er udformningen af en ny breddepolitik. Efter forbundets love er det hovedbestyrelsen, der udformer og vedtager politikker for de enkelte fagområder. Dette gøres naturligvis i samspil med klubberne og fagudvalgene på området.

Uanset at dette samspil er nødvendigt, for at få vedtagelserne forankret godt nok, er det i den sidste ende hovedbestyrelsens ansvar at tingen bliver gjort og at visioner, mål og handleplaner får tilstrækkelig med substans og opbakning.

Ellers var det forberedelsen af det kommende repræsentantskab, der stod på dagsordenen. Lørdag bliver præget af mange forskellige emner, som hovedbestyrelsen gerne vil drøfte med klubberne.

Læs selv referatet via link -

http://www.do-f.dk/forbund/dok/hb/2008_1_HB-referat.pdf