Skip to main content

Ny redaktør – nyt blad

| Administrator | Nyheder 2008

Vi har fået en ny redaktør – og er tæt på at få et nyt blad.

I første omgang er der tale om et prøvenummer. En udgivelse i 3 yderligere numre vil følge efter, hvis klubberne siger ja til hovedbestyrelsens forslag om regulering af kontingent og afgifter på repræsentantskabsmødet den 1.-2. marts 2008.

Det er freelancejournalist Nana Toft, der har påtaget sig opgaven med på rekordtid at få nr. 1 i 2008 på gaden. Det skal ske så betids at alle har det i hånden inden repræsentantskabsmødet.

”Hermed får vi et bedre grundlag for vores beslutning,” udtaler næstformand Helge Søgaard, der er formand i den projektgruppe, som det seneste år har analyseret forbundets kommunikation. ”Vi har været grundige og mener at have et spændende nyt koncept klar til en omdannelse af vores blad fra et mere traditionelt foreningsblad til et egentligt magasin, med vægt på baggrund og analyse”

”Jeg synes det er spændende med en ny redaktør, der kommer helt udefra, og som skal være med til at åbne op for vores indforståede verden. Nana skal især arbejde med at få den redaktionelle linie til at fungere, og skal lærer os alle, der skriver i bladet, at fatte os i korthed. Vi skal i retning af kortere indlæg, og mere plads til kort og grafik, samt en udbygning af kvaliteten i billedsiden.”

”Redaktionel er udgangspunkt at læseren kender nyheden. Den har for længst stået på hjemmesiden. Kort sagt er der ikke megen ide i at fortælle læserne at Søren Bobach vandt. Nej, bladet skal derimod fortælle os, hvorfor Søren vandt” slutter en veloplagt næstformand i flyveren på vej hjem fra NORD mødet i Finland til hjemmesiden.

Nana Toft bor i Københavnsområdet, og er uddannet i kommunikation fra Roskilde Universitetscenter. Hun har tidligere løst opgaver DR og TV 2 og været ansvarlig for udviklingen af et medlemsmagasin for Danske Døves Landsforbund som ansvarshavende redaktør.

Den nye redaktør kan kontaktes på mobil 5126 1690 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Deadline til det nye prøvenummer er den 3. februar 2008. Temaet for dette nummer bliver: Korttegning og kort.