Skip to main content

Referat fra HB-møde 4

| Administrator | Nyheder 2009

Strategiplanen var det store tema

På Hovedbestyrelsens møde den 18. juni var - ikke overraskende - Strategi 2015 til drøftelse. HB overtog ved samme lejlighed "ejerskabet" af det videre forløb fra projektgruppen.
HB diskuterede strategiarbejdet, hvidbogen og medlemsundersøgelsen. Efter drøftelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til konkrete tiltag og herunder også udarbejde en projektplan. Arbejdsgruppen består af: Arbejdsgruppen består af: Troels Bent Hansen, Dorte Hansen, Kim Folmann, Lisa Tantholdt samt Mads Kjær Ingvardsen som sekretær. Arbejdsgruppen mødes første gang medio august.

En af de store temaer i strategiarbejdet er, hvordan forbundet får flere medlemmer - eller i hvert fald flere aktive. En del af dette arbejde er gjort betydeligt nemmere med de ca. 3 mio. kr. der tilføres projekt "Poster i skoven" over de næste tre år. Også det projekt blev behandlet på mødet.

Det sædvanlige punkt, økonomi var også med. Dels i form af en budgetopfølgning for 2009, hvor der skal spares 3% resten af året og dels i form af næste runde af Budget 2010, hvor der mangler ca. 600.000 kr. i at få enderne til at nå sammen.

http://www.do-f.dk/forbund/dok/hb/