Orientering om forhøjelse af klub- og medlemskontingenter samt løbsafgifter for 2011

HB vedtog på sit møde den 17. november 2010 forbundets budget for 2011.

I forbindelse med budgetvedtagelsen blev det fremhævet,
•\tat budgettet balancerer med et overskud på 100.000 kr.
•\tat det nye store DIF-finansierede udviklingsprojekt er indarbejdet i budgettet
•\tat deltagelse i forbundets repræsentantskabsmøde fremover vil være gratis for klubberne
•\tat der forudsættes ansat en administrativ heltidsmedarbejdet i sekretariatet for at styrke arbejdet i forhold til og serviceringen af klubberne
•\tat der vil være behov for øget egen-finansiering på 530.000 kr., enten via kontingentforhøjelse, forhøjelse af løbsafgifter eller anden form for brugerbetaling.

På kredsmøderne op til HB-mødet var der generel opbakning til en forhøjelse af klubbernes betaling til forbundet af den nævnte størrelsesorden, på baggrund af den betydelig forøgede aktivitet i forbundet som har fundet sted i de sidste par år.

Imidlertid var der ikke en entydig tilkendegivelse fra klubberne, om en sådan forhøjelse af klubbetalingen til forbundet skulle udmøntes i form af højere klubkontingent, medlemskontingent eller løbsafgifter.

Det blev derfor på HB-mødet besluttet, at der skulle udarbejdes nogle alternative kontingent- og afgiftsscenarier som oplæg til drøftelserne på klubledermøderne i januar 2011 med henblik på, at der herfra kommer en samlet og koordineret tilbagemelding på fordelingen af forhøjelse af hhv. afgifter og kontingenter

Den endelige vedtagelse af de eventuelle kontingent- og afgiftsstigninger vil ske på det ordinære repræsentantskabsmøde den 5. marts 2011 i Vingsted.

De besluttede scenarier er under endelig udarbejdelse og vil snarest blive udsendt til klubformændene.
Der arbejdes med fire forskellige scenarier:
•\tForhøjelse af klubkontingent
•\tForhøjelse af medlemskontingent
•\tForhøjelse af løbsafgifter
•\tKombineret forslag

Umiddelbart skønner jeg, at det vil være det kombinerede forslag, som vinder størst opbakning blandt klubberne. I dette forslag er forudsat følgende kontingent- og afgiftsforhøjelser for 2011:

Klubkontingent:
Forhøjes fra 1.050 kr. til 4.000 kr.

Medlemskontingent:
For unge på 20 år eller derunder forhøjes medlemsafgiften fra 105,00 kr. til 160 kr., mens medlemsafgiften for voksne på 21 år eller derover forhøjes fra 247,00 kr. til 275,00 kr.

Løbsafgifter:
Forhøjes med 10 pct. fra 16,00 kr. til 17,60 kr., fra 32,00 kr. til 35,20 kr. og fra 26,00 kr. til 28,60 kr.

Imidlertid kan der tænkes et utal af andre kombinationsmuligheder, ligesom de rene enten kontingent- eller afgiftsforhøjelser kan have sine tilhængere blandt klubberne.
I forhold til klubbernes budgetlægning for 2011 skal jeg dog foreslå, at I her og nu afsætter en foreløbig samlet budgetpost, som svarer til den merbetaling, som ovennævnte kombinerede forslag indebærer for jeres klub.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

På HB’s vegne
Lars Olsen, næstformand

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF