Hovedbestyrelsen behandlede på sit møde den 17. november en række væsentlige punkter.

Budget 2011
Først og fremmest blev Budget2011 vedtaget, som det er fremlagt på klubledermøderne i den seneste uge, med enkelte mindre ændringer hvorved budgettet for MTBO-Udvalget blev forhøjet med tkr. 100 til i alt tkr. 250 samt, at dette skulle finansieres med dels en reduktion i puljen for frie midler og dels en afvisning af budgetønsket om udvidelse af forbundsmagasinet ”Orientering”.
Budgettet indeholder behov for en øget finansiering fra klubber og medlemmer på tkr. 530, som følge af det høje aktivitetsniveau og ønsket om at styrke klubserviceringen fra sekretariatet. I tillid til klubbernes opbakning til såvel aktivitetsniveau og budgettet på de nyligt afholdte 3 klubledermøder i NORD, SYD og ØST, besluttede et enigt HB endvidere, at det nu sendes i høring på de kommende klubledermøder ultimo januar 2011, hvorledes finansieringen af de indregnede indtægter på tkr. 530 skal fordeles på hhv. kontingenter og løbsafgifter.
Denne høring skal således munde ud i en endelig formulering af de konkrete forslag omkring kontingent- og afgiftsændringer, der i konsekvens heraf vil blive fremsat til vedtagelse på repræsentantskabsmødet primo marts.
Eventuelle ændringer i løbsafgifterne vil dog tidligst få effekt pr. 1. juli 2011, således at disse kan indregnes i klubbernes budgetter for løbsarrangementer i efteråret.
Omregner man finansieringsbehovet på tkr. 530 alene i forhold til antal medlemmer udgør beløbet en stigning på kun ca. kr. 72,00 p.a.

Reglement2011
Endvidere behandlede HB ændringsforslag til Reglement 2011. En længe omdiskuteret begrænsning i uddeling af DM-medaljer blev ændret, således at alle klasser udskrives, at der ikke foretages sammenlægning af klasser uanset deltagerantal, samt at der uddeles hhv. guld-, sølv- og bronzemedaljer uanset antallet af gennemførte deltagere på banen.
Der er blevet oprettet en del nye klasser, herunder oprettelsen af H 13-16 og D 13-16, ligesom reglerne for startret til DM’er er præciseret til, at enhver der er medlem af en dansk klub eller en anden klub under IOF kan deltage.

Medaljer kan uddeles til personer, der på stævnedagen er medlem af en dansk klub under DOF, som er dansk statsborger eller på stævnedagen er tilmeldt folkeregistret i Danmark.

Desuden besluttede HB at udskyde vedtagelsen af nye regler for divisionsturneringen, og i stedet at nedsætte en arbejdsgruppe, der snarest skal detailbearbejde det fremlagte forslag og vurdere de afledte tekniske konsekvenser i forhold til beregningssystemer m.v., således at en problemfri implementering kan tilrettelægges, så snart det er muligt i indeværende reglementsperiode. HB beklager at det, grundet ressourcemangel, ikke har været muligt at lave denne detailbearbejdning i indeværende år, og prioriterer tilretningen af beregningssystemerne højt.
Det skal præciseres, at der med denne beslutning ikke er åbnet op for andre reglementsændringer før den tidligere vedtagne periode på 2 år. Næste revision af reglementet vil således få virkning fra 2013.

Referatet af HB-mødet oploades på hjemmesiden indenfor den kommende uge, ligesom Reglement2011 offentliggøres i sin fulde ordlyd snarest muligt.

Helge Søgaard
Forbundsformand

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt