5 ud af 6 løbere klart videre

Det var en rigtig god dansk dag til WOC, hvor Ida Bobach med startnummer 2 lagde stilen ved at komme ind i en særdeles flot tid og som blev samme tid som en af de helt store damesenior stjerner Helena Jansson fra Sverige. Tiden rakte til en delt 4.plads og var en fremragende seniordebut for Ida – og en god start for det danske hold. Og så kom de efterfølgende danskere ellers i mål i imponerende tider – og det var kun Christian Bobach, der ikke rigtigt ramte dagen – men via en hel del småbom tabte for meget tid, og i mål var han 2,18 fra en kvalifikation til finalen og sluttede som nr 22 i sit heat.

5 top 6 placeringer af de danske løbere
Til gengæld tog både Tue Lassen og Søren Bobach nogle stensikre kvalifikationer som henholdsvis nr 5 og 6 i deres respektive heats. Begge gav efter løbet udtryk for, at de havde været i fuld kontrol teknisk set, dvs rigtige vejvalg og kontrolleret tempo, hvor de ikke brugte flere kræfter end nødvendigt. Superflot af Søren med 2 overbevisende finale-kvalifikationer i sit første senior VM og en god start på VM for Tue.
Maja Alm og Signe Søes fulgte op på Idas flotte løb ved at blive henholdsvis nr 5 og nr 3 i deres heats, og begge ligeledes efter sikre, kontrollerede løb. Dvs alt i alt fik det danske hold 5 placeringer i top 6, og det lover rigtigt godt for mellemdistancefinalen på lørdag.

Resultaterne for de danske løbere(i forhold til vinderne):
Heat 1: Anders Nordberg (Norge)22,17, nr 5 Tue Lassen 24,14
Heat 2: Carl Waaler Kaas (Norge), 22,31, nr 22 Christian Bobach 29,43
Heat 3: David Andersson (Sverige) 23,04, nr 6 Søren Bobach 26,01
Heat 1: Maria Rantanen (Finland) 25,18, nr 5 Maja Alm 29,36
Heat 2: Anni-Maija Fincke (Finland) 24,55, nr 3 Signe Søes 25,10
Heat 3: Marianne Andersen (Norge) 24,45, nr 4 Ida Bobach 27,03

Langdistance kvalifikation
I morgen er der så langdistance kvalifikation, med samme stævneplads som i dag, dvs med et terræn som kommer til at ligge tæt op ad dagens mellem kvalifikation. Der er kun 2 danske herrer og damer til start, nemlig Maja Alm og Zenia Hejlskov Mogensen hos damerne, og Tue Lassen samt Rasmus Thrane Hansen hos herrerne – og forhåbentlig kan de alle leve op til dagens flotte præstationer. Ida står også på startlisten, men det er ikke sikkert hun stiller op.

Starttiderne er:
16,11 Ida Bobach
16,31 Zenia Hejlskov Mogensen
16,53 Maja Alm
16,22 Rasmus Thrane Hansen
16,52 Tue Lassen

I øvrigt skal det lige kort nævnes her, at Mikkel Lunds endelige placering på sprinten i går blev nr 19, da en af de foranliggende blev diskvalificeret.

http://www.woc2010.com/index.php?option=com_content&view=frontpage&Itemid=1&lang=en

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF