Pæne forventninger til især de danske piger.

I morgen starter WOC i Trondheim, og på førstedagen er det sprinten der står på programmet. Der er kvali-fikation om formiddagen og finale om eftermiddagen, og der står 3 danske herrer og damer på startlinjen. Hos herrerne er der nok størst forventninger til rutinerede Mikkel Lund, der blev nr 5 til de norske mester-skaber her i foråret og som i øvrigt har flere store sprintresultater bag sig. Han blev også nr 14 sidste år i Ungarn og har i øvrigt boet og konkurreret mange år i Norge. Derudover deltager Søren Bobach, som netop viste tænder til sprinten ved O-ringen i forrige uge, og som i øvrigt tidligere har vundet medalje i sprint til juniorverdensmesterskaberne – og det har den sidste danske herre også, nemlig juniorverdensmesteren fra i år, Rasmus Thrane Hansen, der nu skal prøve sig af mod seniorerne. Det skal blive spændende at se hvor-dan de klarer sig i deres indledende heat, hvorfra 15 går i finalen.

Men de største danske forventninger knytter sig naturligt nok til Signe Søes og Maja Alm, der begge tilhører den absolutte verdenselite. Maja blev bronzevinder i sprint til EM i Bulgarien for få måneder siden, og hun klarede sig fortræffeligt til de sprintorienterede dele af Nordic Orienteering Tour i juni, og Signe blev nr 4 til VM i Ungarn sidste år, ligesom hun også blev nr 3 til O-ringen i forrige uge. Signe er en fortrinlig sprintløber, selv om hun ikke selv ynder disciplinen så meget – og det skal blive rigtigt spændende at se, hvordan både hun og Maja klarer sig. Sidste danske dame er Zenia Hejlskov Mogensen og det ville være fantastisk for hele holdet, hvis det kunne leve op til de flotte EM-resultater og åbne med en medalje eller et par podie-placeringer. Konkurrencen kan følges live via nedenstående og danskerne har flg starttider:

09.07: Zenia Hejlskov Mogensen
09:14: Maja Alm
09:21: Signe Søes
10:04: Rasmus Thrane Hansen
10:14: Søren Bobach
10:23: Mikkel Lund

Programmet siger ellers kvalifikationsløb i mellem om mandagen og i lang om tirsdagen, hvorefter der er hviledag om onsdagen. Så er der lang finale om torsdagen, hviledag om fredagen, mellem finale om lørda-gen og slutteligstafet om søndagen. Alle oplysninger om de enkelte løb og stævnet i øvrigt kan findes via nedenstående link.

/Morten Lassen.

http://live.woc2010.com/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt