#NAME?

World Masters Orienteering Championships startede i dag i Schweiz med kvalifikation til sprint i byen La Chaux-de-Fonds i Jurabjergene ikke langt fra den franske grænse.

Kvalifikationsløbet vil nok først og fremmest blive husket for, at deltagerne skulle stå i kø til brikaflæsning mellem 3 og 5 gange så lang tid som de havde løbet. En times ventetid var ikke usædvanlig. Arrangørerne havde håbløst underestimeret behovet for aflæsningssteder og da SI-systemet samtidig ikke havde en af sine hurtigste dage, var der mange der glædede sig over, at aftenen viste sig fra sin bedste side med skyfri himmel og 25 graders varme.

Nu er det så de danske veteraner, der skal forsøge at gøre ungdom, juniorer og MTB-O-kørere kunsten efter og hente mere metal hjem til Danmark. Vi er sikre på, at det ikke bliver så stor en procentdel medaljer som ved de øvrige stævner, men der er bestemt danske bud på en topplacering. Ikke mindst vil den klassiske duel mellem Allan Mogensen og Carsten Jørgensen – nu i H 40 – trække opmærksomhed.

På grund af aflæsningsproblemerne var der ved redaktionens slutning ikke fuldt overblik over hvor mange af de 56 danske deltagere, der kvalificerede sig til søndagens sprintfinaler, men baseret på de foreløbige resultater er det rimeligt sikkert, at følgende er at finde i A-finalerne – og sikkert også flere:

M 40:
Carsten Jøgensen, Peninsula and Plains Orienteers
Allan Mogensen, OK Ravinen

M 45:
Tim Falck Weber, Tisvilde Hegn OK

M 50:
Rolf Lund, HSOK

M 60:
Klaus Olsen, Tisvilde Hegn OK
Poul Bobach, Aalborg OK
Jørgen Münster-Swendsen, Søllerød OK

M65:
Flemming Nørgaard, OK Pan Århus
Ole Svendsen, OK Roskilde

M 70:
Knud Sørensen, OK Pan Århus
Olav Odgaard, Odense OK
Egon Neregaard, Tisvilde Hegn OK

W 60:
Lisbeth Damsgaard, Søllerød OK
Mona Nørgaard, OK Pan Århus

W 65:
Inge Jørgensen, OK Roskilde

W 70:
Helen Neregaard, Tisvilde Hegn OK

Efterhånden som alle bliver aflæst og arrangørerne får resultaterne klar, kan de ses nedenfor

http://www.wmoc2010.org/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt