...og sølv til herrerne.

MTBO VM afsluttedes i dag med stafetten, og endelig lykkedes det danskerne at komme øverst på podiet. Det blev til guld til damerne efter en perfekt indsats fra alle tre piger, og herrerne endte med at køre en sølvmedalje efter at været 4-5 minutter efter på de første 2 ture.

Damerne indledte med Ann-Dorthe Lisbygd, som kørte et godt og sikkert løb. Hun skiftede som nr. 3 med et hul op til førende Frankrig, som ikke forventedes at kunne true i længden. Vigtigere var det at komme i mål sammen med de værste konkurrenter, og det lykkedes.

Herefter var det op til Line Brun Stallknecht, som indhentede og passerede det førende franske hold og skiftede først - men næsten samtidig med Tjekkiet og Litauen. Og tæt efter fulgte Finland og Rusland.

Hermed var der lagt op til en spændende afslutning, men Rikke Kornvig sørgede for at pille al spænding ud af konkurrencen. Tidligt på banen var der en lang stigning, og her kørte Rikke stille og roligt fra forfølgerne, som hun aldrig siden så noget til. I mål var hun næsten 5 foran Finland.

Det var pudsigt at høre Rikkes version af afgørelsen og derefter den tjekkiske version. Rikke: "Jeg følte mig tung på stigningen, og synes ikke jeg kunne få ordentligt tempo". Og tjekkiske Martina Tichovska: "Jeg kunne bare se Rikke trække længere og længere fra. Jeg havde ikke en chance for at følge hende. Og siden så jeg ikke igen."

Det vidner i den grad om Rikkes styrke og sammen med holdkammeraternes oplæg var det her VM-afgørelsen lå.

Hos herrerne indledte Bjarke Refslund. Han var tilfreds med sit løb, selv om der var 3½ minut op til de førende schweizere. Erik Skovgaard Knudsen blev sendt ud som nr. 5, og han hentede en enkelt placering, men afstanden op til de førende russere var nu 4½ minut. Lasse Brun Pedersen fik på sidste tur kontakt med Schweiz og Tjekkiet, og fik også rykket fra dem. Ved publikumsposten ca. 10 minutter før mål havde han også russiske Anton Foliforov inden for synsafstand, men det lykkedes ikke at få lukket hullet. Men sølvmedaljen var aldrig i fare.

Juniorerne var også med fremme, og de lå længe til en medaljeplads efter Rasmus Søgaard skiftede som nr. 2, og Andreas Bergmann kom ind på 2. tur som nr. 3, men på banens sidste del lavede en Andreas Konring en lille fejl, og så slap Finland indenom. Ærgerligt for juniordrengene, men de kan under alle omstændigheder se tilbage på en uge, hvor de har vist, at de er på rette vej.

Dansk MTBO kan nu se tilbage på en uge med medaljer i alle discipliner og afsluttende med en stafet, hvor Danmark fik understreget sin position som en af de absolut førende MTBO-nationer.

http://mtbwoc2010.fpo.pt

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF