Skip to main content

Guld til de danske piger

| Administrator | Nyheder 2010

Suveræn præstation af Emma, Ida og Signe

Der var ingen tvivl – de danske piger førte fra start til mål på alle tre ture! – Sådan!

- Løber Ida? Spørgsmålet lød igen og igen efterhånden som publikum mødte frem på stævnepladsen.
Fysioterapeut Ditte Olesen kunne sit håndværk med akupunkturnåle og tape

Så Ida løb! – Emma løb! - og Signe løb! – alle tre piger var suveræne i Rebilds bakker!

- Det var hårdt i bakkerne. På de lange stræk valgte jeg at løbe udenom – på de korte stræk løb jeg lige på, fortalte Emma
Emma sendte Ida af sted med et forspring på 24 sek. til Rusland og 3:48 til Sveriges 2. hold.

Det gik godt med Idas fod.
- I bakkerne var det kompas på, for at være sikker på den rigtige udløber

Ida sendte Signe ud på tredje tur med et solidt forspring på 4:55 til Sveriges 1. hold, der nu lå på andenpladsen

Ude i bakkerne kunne Signe ikke få øje på modstanderne..
- Jeg er god til at løbe sikkert. Det var rigtig rart med et solidt hul ned til forfølgerne, sagde Signe.

Med fuld fokus på de sidste poster og under stor jubel kom Signe ud af skoven – blev modtaget af Emma og Ida - sammen løb de i mål med svingende Dannebrog
- 3:12 min foran sølvmedaljerne fra Tjekkiet og 3:40 min foran Rusland der fik bronze.

På Danmarks andet hold kunne Astrid Ank Jørgensen løbe en fin 13. plads hjem 20:28 min efter deres vindende kammerater.
Stine Bagger Hagner lagde ud på første tur og kunne som nr. 9 skifte til Ita Klingenberg 5:41 efter de førende.
Da Ita kom i mål som nr. 10 var forspringet øget til 10:36 min.
En absolut godkendt præstation af det danske hold.


1. Danmark\t\t2:02:20
2. Tjekkiet,\t\t2:05:32
3. Rusland,\t\t2:06:00
4. Polen,\t\t2:06:34
5. Sverige,\t\t2:08:21
6. Finland,\t\t2:11:48
13. Danmark 2\t2:22:48




http://www.jwoc2010.dk