Skip to main content

Fantastisk dag for dansk orientering

| Administrator | Nyheder 2010

Guld til Ida Bobach, Guld til Rasmus Thrane Hansen

De danske juniorer gjorde rent bord i sprinten på Junior VM’s første dag. To guldmedaljer, to piger i Top5 og tre drenge i Top10.

Sådan!


Sprinten er på én gang fascinerende og skræmmende – og publikum oplevede alle følelser mellem dyb frustration og vild jubel i dag – måske er det derfor, den er blevet så populær i orienteringssporten.

Stress-niveauet er højt - det gælder virkelig for løberne at holde hovedet koldt og holde fokus på orienteringen - på trods af et meget aktivt og højtråbende publikum.

Emma Klingenberg førte konkurrencen ved radioposterne. Lige foran et måbende publikum sprang Emma en post over! – Nej, nej, det var ikke til at bære – der røg hendes guldmedalje – og publikum kunne ikke gøre noget!

Tre minutter efter kom Ida Bobach drønende til publikumsposten og under vild jubel løb Ida kort efter guldmedaljen hjem!

Så var det drengenes tur til at få publikum helt op på mærkerne. Søren Schwartz og Andreas Boesen havde løbet godt. Længe så det dog ud til en svensk triumf, men de blev overhalet til sidst. Rasmus Thrane Hansen lod al tvivl forsvinde op i den klare sommerhimmel.

Under stormende jubel løb han i mål 19 sek. foran Kristian Jones (GB)

- Jeg kunne høre publikum inden start. Det gjorde mig lidt nervøs, men så tænkte jeg: - Fedt, at de står og råber! udtalte Ida Bobach lige efter målgang
- Jeg føler, jeg er blevet hurtigere på sprinten, det er ellers mellem- og langdistance der er min favorit!

Det lover godt for de næste dage!

Resultater:

1. Ida Bobach, Danmark\t\t13:36
2. Hanna Wisniewska, Polen\t14:00
3. Monika Gajda, Polen\t\t14:03
4. Tereza Novotna, Tjekiet\t\t14:09
5. Stine Bagger Hagner, Danmark\t14:11
6. Tove Alexandersson, Sverige\t14:27
26. Signe Klinting, Danmark\t15:18
61. Astrid Ank Jørgensen, Danmark\t16:52
82. Ita Klingenberg, Danmark\t17:54
- Emma Klingeberg, Danmark\tdisk


1. Rasmus Thrane Hansen, Danmark\t13:04
2. Kristian Jones, Great Britain\t13:23
3. Vegard Danielsen, Norge\t13:25
3. Jonas Leandersson, Sverige\t13:25
5. Johan Runesson, Sverige\t13:32
6. Gustav Bergman, Sverige\t13:35
8. Søren Schwartz Sørensen, Danmark\t13:46
10. Andreas Boesen, Danmark\t13:47
26. Marius Thrane Ødum, Danmark\t14:19
36. Jakob Ekhard Edsen, Danmark\t14:35
82. Lars Hjerrild, Danmark\t15:31

http://www.jwoc2010.dk