Og Nicoline Friberg Klysner på podiet med en 6. plads ved EYOC

De flotte stafetresultater i går ved EYOC (Ungdoms-EM) blev i dag fulgt op af endnu en medalje – denne gang en sølvmedalje til Thor Nørskov, OK Øst, Birkerød, der efter et godt løb dog måtte se sig slået med 39 sekunder af den suveræne vinder. Joakim Sehested Sie, OK Øst, Birkerød, leverede sin tredje fine præstation på tre dage og sluttede EYOC med en 17. plads på sprint. Stefan Frands Petersen, Allerød OK, der var oversidder i gårsdagens stafet, sluttede på 23. pladsen.

Nicoline Friberg Klysner, FIF Hillerød, sikrede sig en podieplacering med en fantastisk flot 6. plads – blot 3 sekunder foran holdkammeraten Camilla Bevensee, OK HTF, der således erobrede 7. pladsen på endnu en flot dansk dag.

Uddrag fra resultatlisten (uofficielt)

H 15-16
Piotr Parfianowicz POL 0:12:26
2 Thor Nørskov DEN 0:13:05
3 Severin Denzler SUI 0:13:22


D 15-16
1 Sandrine Müller SUI 0:13:01
2 Mariya Polishchuk UKR 0:13:25
3 Lisa Holer SUI 0:13:34
6 Nicoline Friberg Klysner DEN 0:14:06
7 Camilla Bevensee DEN 0:14:09

Flere resultater kommer på arrangørernes hjemmeside. EYOC er nu slut og opmærksomheden retter sig mod Aalborg, hvor Junior-VM indvies i aften med første konkurrence, sprint, i morgen.

http://www.eyoc2010.com

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF