Rasmus Søgaard, Andreas Bergmann og Andreas Konring vandt metal til Danmark

MTB-O gruppen har lavet nedenstående rapport fra weekendens mesterskaber:

Rasmus Søgaard, Andreas Bergmann og Andreas Konring sikrede søndag eftermiddag bronze ved European Junior Cup i Gdansk, Polen.
Både Søgaard og Bergmann var svært utilfredse med deres løb, da begge havde haft massive bom på post 1 i et lusket område. Men Andreas Konring sikrede med dagens næstbedste tid bronzemedaljerne, og var endda meget tæt på at hente det russiske sølv-hold. På publikumspassagen blev der råbt: "Watch out, big Danish guy coming!"
Det danske hold var et kvarter efter de suveræne tjekker, som må siges at have en fantastisk talentudvikling.

Det bliver højst sandsynlig samme holdopstilling for danskerne ved JWOC om en måneds tid i Portugal.


Brækkede knogler og medaljer i VM masters


VM Masters blev en blanding af danske medaljer, brækkede knogler samt masser af materielle uheld.

Danskerne stillede i stort antal op ved VM Masters i Gdansk(Polen) og et stort antal medaljer blev uddelt, endda med "Der er et yndigt land" i højtaleren alle 3 dage.
Der blev uddelt medaljer på 3 individuelle dage og med en overodnet samlet vinder.
I den samlede stilling var der følgende medaljetagere:

Guld, D60, Ellen Pedersen
Sølv, H70, Herluf Jensen
Sølv, H60, Keld Johnsen
Bronze, D50, Bente Madsen Johnsen

Blandt de danske deltagere var der tre læger og tre sygeplejersker, og det skulle der blive brug for. Nogle af de uheldige helte var Tove S. Andersen som på første dag styretede og brækkede håndled og underarm to steder men dog stadig kunne klippe mål-posten til en sølvmedalje.
På 3. dag var det Østkredsens formand, Troels Bent Hansen, som styrtede og blev lagt i gips efter brækket nøgleben/kraveben. På billedet ses hvordan Tove S. Andersen med egen arm i gips lægger Troels Bents arm i slynge, før han køres på hospitalet.

http://www.harpagan.pl/worldcup/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF