Utterslev Mose var i dag rammen om det første "Aktiv Rundt i Danmark" Naturløbs-arrangement

Knapt 300 elever fra 5-6-7 klasse på Bellahøj Skole, Brønshøj Skole og Tingbjerg Heldagsskole deltog i Naturløbet, der blev arrangeret af medlemmer fra Lyngby OK og OK 73, Gladsaxe.

Første del af Naturløbet var en tur rundt om Utterslev Mose Vest i den nordlige del af København, hvor klasserne skulle finde så mange poster som muligt. Der var i alt 20 poster, der måtte opsøges i valgfri rækkefølge.

Anden del var en Super Sprint på 500 meter med 7 poster og elektronisk tidtagning. Løbsformen animerer til højt tempo og mange rekordforsøg, idet eleverne måtte løbe banen så mange gange, de havde lyst - dog var det tiden for første gennemløb, der talte i konkurrencen. Der var elever, der løb banen 8-9 gange!

Mogens Hansen, OK Skærmen har nytegnet Utterslev Mose, og der blev løbet på kort i 1:4.000 og 1:2.000.

Til stede ved arrangementet var Anders Flaskager, UC Syd og Anja Søholm, Arla der står bag "Aktiv Rundt i Danmark"-kampagnen, og de var begge meget begejstrede over de mange glade børn, der kom "tættere på naturen".

Næste Naturløb arrangeres af Horsens OK i Bygholm Park onsdag d. 9. juni kl. 9-13.

Og mon ikke der bliver mange flere Naturløbs-arrangementer rundt om i landet de kommende år...

http://www.aktivrundti.dk/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt