Skip to main content

Friluftsland MTB-O Cup 2010 skydes i gang

| Administrator | Nyheder 2010

Eliten og bredden samles til MTB-O i Pinsen.

Fra Johan Holkmann har vi modtaget følgende:

I den kommende weekend bliver den nationale turnering Friluftsland MTB-O Cup skudt i gang for sæsonen 2010.
Det sker med en MTB-O urban sprint i Scion DTU, Forskerparken, Hørsholm fredag aften, mens weekenden byder på to world ranking events i hhv. Hvalsøskovene og Klinteskoven på Møn.

Til slut rundes pinsen af med Forbundsmesterskaberne i MTB-O som OK SG afholder i Lystrup Skov pinsemandag.

I eliteklasserne er det samtidig en mulighed for at ane hvordan formen er hos de danske landsholdsryttere.
I H21 må verdensetteren Lasse Brun Pedersen, FIF Hillerød, være favorit, skarpt forfulgt af Erik Skovgaard Knudsen, Faaborg OK, og Bjarke Refslund, der denne sæson er skiftet bopæl og klub til OK Pan Århus.

Hos D21 er tre af sidste års damelandsholdsryttere (høj-)gravide, men Rikke Kornvig og Line Brun Stallknecht stiller i stærk form, og så bliver det spændende at se om det nye MTB-O stjerneskud Ann-Dorthe Lisbygd, Farum OK, med en frisk world cup 6.-plads kan drille de etablerede piger om sejren.

Det er stadig muligt at tilmelde sig på dagen i motionsklasserne, så kom frisk ud og tril en tur i skoven.

http://orientering.dk/hg/mtb-o.htm