Det så ud til at Halden kunne gentage tidligere sejre i Tiomila, men Kalevan Rasti ville det anderledes.

Det er tidligere set, at Halden SK er kommet igen efter en dårlig start på herrestafetten, og sådan så det også længe ud. Med en 52. plads efter første tur var der 3.21 at hente, og det skete også. Efter "lange natten" havde Anders Nordberg løbet holdet op i têt, dog ikke alene.
Det blev der så rådet bod på efter 4. tur, hvor Halden var alene i front. Efter 7. tur var de stadig i front, men dog ikke længere alene, idet Kalevan Rasti havde fået lukket det hul, der havde været sidem 4. tur.
På 8. tur bommede Olav Lundanes tidligt på banen, og tre hold kom forbi. På 9. tur satte Fabian Hartner fart på og bragte Kalevan Rasti alene i front med 3 minutter ned til Halden, hvor Mats Haldin havde sat de øvrige hold på plads.

På den 10. og afsluttende lange tur på 17 km havde Kalevan Rasti Thierry Guergiou, mens Kristiansand OK havde Daniel Hubmann. Hvis Halden skulle have en chance skulle de have et hul. Thierry var urørlig og fordoblede forspringet, og det viste sig at 3.46 ikke var hul nok ned til Daniel, som henter Haldens Emil Wingstedt. De løber sammen et stykke vej, men på sidste sløjfe trækker Daniel fra og kan løbe Kristiansand OK ind på andenpladsen mens Halden SK i år må "nøjes" med tredjepladsen.

Af gode danske præstationer er det værd at lægge mærke til Rasmus Thrane Hansen, der løber Pan-Kristianstad ind på en 15. plads efter første tur, blot 0.27 efter têten.
Endnu mere imponerende er Rune Olsen, der med turens andenbedste tid løber Bækkelaget SK 3 minutter op på lange natten til næsten i front - blot 9 sekunder efter.

Blandt de rene danske klubber tegnede det sig hurtigt til et opgør mellem OK Pan Århus og Spring Cup OK. Spring Cup lagde bedst ud på de første ture, hvor specielt Thor Nørskovs på 2. tur ikke tabte noget til têten, hentede 50 placeringer og løb på turens 18. bedste tid. OK Pan har en mindre heldig start, og er 148 ind fra første tur. Holdet løber sig dog stille og roligt op gennem feltet, men det er først på 6. tur at OK Pan kommer forbi Spring Cup.
OK Pan taber nogle placeringer til sidst og ender lige i top 100 - som nr. 98, mens Spring Cup OK bliver 109.
Der var således et stykke vej til sidste års placeringer som nr. 50 og 52.

http://www.10mila.se/2010/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt