Ungdomsholdet var blot 1 minut fra at klatre helt til tops.

En af årets store orienteringsbegivenheder er i gang - Tiomila. Skovene omkring Finspång lægger bund til de ca. 7000 løbere, der fra lørdag middag til søndag middag begiver sig ud på flere stafet-klassser. Den første er netop afviklet, nemlig ungdomsklassen, og her så vi allerede den måske bedste danske placering i år.

Farum-Tisvilde OK's førstehold bestående af Jonas Falck Weber, Linnea Eriksen, Amanda Falck Weber og Mikkel Aaen endte på en flot femteplads - under et minut fra vinderne fra Raumar Orientering, der i øvrigt også vandt sidste år.
Specielt Mikkels sidste tur er imponerende. Med turens tredjebedste tid henter han hele 9 minutter og 39 placeringer på têten. Ret godt klaret, når man kun bruger 36.30 på en tur...

(Opdateret 16.10)
Damestafetten startede kl. 15, og allerede ved første skifte var det (igen) dansk succes. Ida Bobach, som løber for Ulricehamns OK, kom først ind fra første tur, og kunne sende Maja Alm i skoven. Tredje løber på holdet er Signe Klinting og med Jenny Johansson og Simone Niggli på de to sidste ture er der mulighed for en absolut topplacering.

Det er lidt længere fra Danmark end sidste år, hvilket også kan ses på antal deltagende hold. I alt 21 danske hold er det blevet til, og hertil kommer en halv snes udenlandske hold med danske løbere.

http://www.10mila.se/2010/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF