Og dermed delkonkurrencer i såvel Trimtex Cup som Combineering Cup

I weekenden 24. og 25. april afvikles danske mesterskaber i Sprint og Ultralang. Det er samtidig 3. og 4. delkonkurrence i seniorranglisten, Trimtex Cup og 4. og 5. løb i juniorranglisten, Combimeering Cup.

Lørdag samles et rekordstort antal sprintløbere på 453 deltagere for at afgøre titlerne i det spændende nye og ukendte sprintområde på Nyborg Vold.

I damesenior må den forsvarende mester, Maja Alm fra OK HTF påtage sig endnu en favoritrolle. Masha Semak fra Farum OK må regnes som nærmeste konkurrent, men i sprint kan alting ske og det vil være forkert på forhånd at udelukke veteranerne Tenna Nørgaard Landsperg, THOK og Anne Konring Larsen, FIF fra topstriden.

Hos herrerne bliver det langt mere åbent. Den forsvarende mester, Christian Bobach, Silkeborg, kan se hele den danske seniorelite på startlisten og Claus Bloch, der fører ranglisten, samt Fåborgs stjernetrio, Tue Lassen, Mikkel Lund og Christian Nielsen er andre bud på topplaceringer. Men at give et bud på en klar favorit vil være halsløs gerning. Det bliver en spændende konkurrence at følge frem mod afgørelsen ca. kl. 13.15 lørdag eftermiddag.

I damejunior og dermed Combineering Cup har Ida Bobach, Silkeborg, været suveræn indtil nu, men Emma og Ita Klingeberg fra Fåborg og Signe Klinting skal ikke afskrives på forhånd. I herrejunior ser Rasmus Thrane Hansen, Søllerød, ud til at være forhåndsfavorit i Marius Thrane Ødums fravær.

Søndag afvikles DM Ultra Lang i Krengerup Glamsbjerg Hegn med samlet start som en nyskabelse i DM-regi. Det skal blive spændende at se, hvordan nyskabelsen bliver modtaget af deltagerne. Hos damerne er der ikke store variationer i favoritfeltet, mens det vil være en overraskelse, hvios samme løber vinder både lørdag og søndag i herrernes konkurrence. Det er sandsynligt at herrevinderens fornavn vil vise sig at starte med R eller T, men her er det ligeså vanskeligt som lørdag at pege på en klar favorit, selvom Tue Lassen givetvis kommer med stor selvtillid efter sin flotte 3. plads i Norwegian Spring for en uge siden.

http://www.orientering.dk/svendborg/2010/dmsprint2010/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF