Skip to main content

Orientering er med i kampen for ligestilling

| Administrator | Nyheder 2010

Formanden for Børne- og Ungsomsudvalget - Merete Spangsberg er med i arbejdet for ligestilling


Flere kvinder skal til fadet i såvel dansk idræt som i resten af EU, idet stort set hele Europa har problemer med at skaffe kvindelige repræsentanter til idrættens ledelsesmæssige topposter. DIF har valgt at Merete Spangsberg skal være med som repræsentant for Dansk Orienterings-Forbund. Dette sammen med fem andre kvinder fra fodbold, svømning, håndbold og hockey.

Kvinderne har dog for en gang skyld været i absolut flertal i de seneste dage, hvor lanceringen af en fælles europæisk satsning på at få flere kvinder til tops i idrættens politiske verden, har fundet sted i Bruxelles.

De otte foregangslande, der danner det EU-støttede projekt og netværk ’WILD’ er England, Sverige, Tjekket, Italien, Ungarn, Frankrig, Finland og Danmark

Niels Nygaard, formand i DIF, ser store muligheder i det nye internationale ligestillingssamarbejde.

”I DIF kører vi jo i forvejen vores eget ligestillingsprojekt ’Kvinder på toppen’, og derfor falder det nye europæiske samarbejde på området i god tråd med vores nuværende aktivitet. Det er vigtigt, at der arbejdes hårdt på forskellige niveauer for at finde frem til flest mulige løsninger på, hvordan flere kvinder kan komme til tops idrætspolitisk, og det nye europæiske WILD-projekt er endnu et vigtigt skridt på vejen i den proces,” siger Niels Nygaard.

EU-projektet består blandt andet af en mentorordning, hvor hver deltager i projektet tilknyttes en rådgiver. De seks kvinder fra Danmark, der i det kommende år er tilknyttet WILD-projektet, er alle udvalgt qua deres kvalifikationer og ikke mindst deres ambitioner.

http://www.wildsports.eu