DM Nat afvikles i Grenaa Plantage

Årets første DM er samtidig anden afdeling i seniorranglisten, Trimtex Cup. Løbsområdet er Grenaa Plantage, hvor det er forventningen, at der bliver løbet hurtigt i det flade terræn, men hvor diffuse detaljer kan vise sig at blive afgørende i nattemørket.

På kvindernes 9,2 km lange bane er Maja Alm fra OK HTF storfavorit i Signe Søes' fravær. Nærmeste konkurrent, Zenia Heilskov Mogensen, OK Pan Århus, er outsider, men det vil være en gedigen overraskelse, hvis Maja ikke atter træder øverst på skamlen.

På herrernes 15,3 km er det mere åbent. Bedst placerede på ranglisten, som stiller op i DM Nat er veteranen Claus Hallingdal Bloch fra OK Pan, der ventes at skulle slås med Rune Olsen, THOK eller supermotionisten René Rokkjær, OK PAN om sejren. René har netop vundet påskeløbene og er kendt for sin enorme rutine. Søren Bobach fra Silkeborg OK var ikke frisk ved Spring Cup og stillede derfor ikke op da. Søren er på startlisten ved DM Nat og er han blevet helt frisk, har han naturligvis store muligheder for at begå sig mod de mere rutinerede konkurrenter.

Første start er kl. 21.15 og DM ventes at være afgjort lige efter midnat i aften.

http://www.nordkreds.dk/pages/images//indbydelse%20til%20dm%20april%202010%203.pdf

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt