Spring Cup 26. til 28. marts ser ud til at blive helt snefri

4 uger før Spring Cup afholdes og to dage før den ordinære tilmeldingsfrist udløber på tirsdag, er vinteren ved at slippe sit tag i skoven og alt tyder på snefri forårsskov til Spring Cups 20 års jubilæumsarrangement.

Nordsjælland er i forvejen et af de steder i Danmark, der har fået mindst sne og de seneste dages kraftige tøvejr betyder, at den officielle snedybde hos DMI er faldet fra 22 cm for tre dage siden til 6 cm pr. dags dato. Og som det ses på billedet, er skovbunden allerede begyndt at kigge frem gennem den smeltende sne.

Spring Cup starter med natstafet og natsprint i Hornbæk Plantage 26. marts og fortsætter med klassisk og stafet i Grib Skov Nord og Mårum 27. marts og 28. marts. DM Lang afholdes 12. september 2010 i naboterrænet, så Spring Cup byder også på DM relevant terræn.

Som altid vil Spring Cup byde på en række verdensstjerner til start med Kristianssands Tiomilavindere, Haldens legendariske stafethold, samt verdensmestrene Simone Niggli og Vroni König Salmi i spidsen.

På grund af den hårde vinter ser Spring Cup ud til at blive det første større snefri løb i Skandinavien i 2010, hvorfor der er grund til at forvente, at mange vil benytte sig af muligheden for at købe vakante pladser efterhånden som det viser sig, at sneen bliver liggende længere nordpå. Så selvom Spring Cup søger at tage højde for dette ved at have ekstra mange vakante pladser i startlisterne i 2010, er der al mulig grund til snarest at tilmelde sig.

Du kan følge udviklingen i snesituationen i Spring Cup terrænet via linket nederst og få yderligere information om Spring Cup via linket på forsiden af DOF's hjemmeside.

http://www.bakkeholm.dk/index.php?ID=118

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt