Den 28. april 2012 byder over 30 orienteringsklubber på gratis 'Find vej i …'-events i hele landet

De mange events har plads til alle, så tag familie, kolleger, skole- og studiekammerater, naboer, venner og bekendte med ud at finde poster i skoven, parken eller byen den 28. april!

Der vil være spændende lodtrækningspræmier og masser af oplevelser for motionister og familier, der kan prøve en tilgængelig form for orientering på 'Find vej i Danmark'-dagen.
Klubberne står klar til at hjælpe og besvare alle spørgsmål.

Find vej i Danmarks hjemmeside www.findveji.dk og Facebook-side www.facebook.com/findveji bliver i løbet af de næste måneder opdateret med mere præcis information om hvert arrangement.

Vi glæder os til at se jer!
Se også videoen i linket herunder.

Koordinator for ”Find vej i Danmark”-dagen: Udviklingskonsulent i Dansk Orienterings-Forbund Martin Hedal, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Indsendt af Martin Hedal


http://www.youtube.com/watch?v=viXNpYRyXGg&context=C3878c50ADOEgsToPDskJ8Tj0ShtiUH1lxlWvZISJA

Farum OK's Venner uddeler 12.000 kr. til Signes satsning i 2012

Farum Orienteringsklubs Venner har uddelt et stipendium på 12.000 kr. til Signe Søes, OK PAN Århus.

Farum Orienteringsklubs Venner har som et af sine formål at støtte danske orienteringsløbere, der opnår helt særlige resultater.

Stipendiet til Signe Søes skal ses som en anerkendelse til en af alle tiders bedste kvindelige danske orienteringsløbere. Samtidig er det en særlig glæde at kunne støtte en udøver, der indledte sin karriere i Farum Orienteringsklub. Signe har i de seneste snart 10 år leveret en enestående række af internationale topresultater på klubhold og landshold. Signe har derigennem været rollemodellen, der har banet vejen for de andre dygtige piger, som dansk orientering kan glæde sig over i disse år. Signes resultater er skabt på baggrund af et enestående talent kombineret med en stærk træningsvilje, der har udviklet Signe fra at være en dygtig orienterer til også at være en af Danmarks bedste løbere.

I vinteren 2011-2012 tester Signe atter nye veje gennem satsning frem mod deltagelse i Barcelona Maraton i marts 2012. Det er vores håb, at stipendiet kan bidrage til at motivere Signe til i forlængelse af maratonsatsningen at gennemføre en fuld satsning mod VM i 2012. Målet skal være at nå den ultimative fuldtræffer, som har været så tæt på i de seneste år. Skulle Signe vælge ikke at gennemføre denne satsning, kan bidraget ses som en anerkendelse af en ekstraordinær indsats og en tak for mange gode oplevelser gennem årene.

På vegne af
Farum Orienteringsklubs Venner


Lars Vedel Jørgensen
Formand

Ilulissat Orienteering Greenland arrangerer også i 2012 Arctic Midnight Orienteering

Mange har sikkert set årets genudsendelse - Nissebanden på Grønland og set de helt utrolige naturbilleder!!!

Oplev selv julemandens og midnatssolens land højt mod nord og tilmeld dig Arctic Midnight Orienteering 2012, 20. juni – 23. juni

Løbsområderne er beliggende ved Ilulissat, hvor der er udsigt til Jakobshavn Isfjord og Diskobugten. Terrænet er åbent, kuperet med frit fjeld, sten eller muld bevokset med mos, lav, revling, lyng og græs. På årstiden er der lyst alle døgnets timer. Temperaturen vil typisk være +5 til +15 grader celsius.
Løbskortene er fotogrammetrisk udtegnede orienteringskort i 1:10.000 / 1:15.000 med højdekurver på 5 meter.
Klubben råder over et 35 Km2 stort superlækkert orienteringskort og som noget nyt i år også et sprintkort over ilulissat By.

Kombiner løbene med unikke naturoplevelser

  • Sejlads på Diskobugten og Jakobshavn Isfjord til enorme isbjerge
  • Med skib eller helikopter til aktive isbræer
  • Fotosafari f.eks. isbjerge, sæler, evt. hvaler
  • Sejlads til områdets bygder og byer
  • Lystfiskeri efter fjordtorsk, ørreder, langlinefiskeri efter hellefisk
  • Kulturhistoriske vandreture, byvandringer og museumsbesøg

Arrangementet afsluttes med en fest med spisning, præmieoverrækkelse og diverse underholdning, som på flere måder vil bære præg af grønlandske traditioner.

Maskedans
Maskedans

Se mere på: www.iog.gl

Turen til Grønland kan kombineres med en orienteringsoplevelse i Nuuk (Nuuk O-fest 30 juni-2. Juli), og på Island (ICE-O 6. Juli-8. Juli). På Island er løbene i nærheden af Reykjavik. En enestående mulighed for også at besøge Islands topatraktioner, Den Blå Lagune, Pingvellir National Park, det kendte vandfald Gullfoss og de varme kilder omkring Geysir.
Se mere på: www.rathlaup.is og www.nasp.gl

Indsendt af Flemming Nørgaard, OK Pan Aarhus


Afstemningen til Årets MTBO-rytter 2011 er åben

Der kan stemmes på følgende:

Erik Skovgaard Knudsen
Rikke Kornvig
Andreas Proschowsky
Herrestafetholdet
Juniorherrestafetholdet

http://www.do-f.dk/forbund/stem/mtbo.html

Eliteudvalget har fastudtagelseskriterier for Studenter-VM i Alicante

Der har vist sig en større interesse for deltagelse til Studenter-VM i Alicante i Spanien d. 2-7/2. DOF har derfor offentliggjort udtagelseskriterier, disse kan findes på Eliteudvalgets hjemmeside.
Det skal understreges at DOF alene udtager holdet og sørger for tilmelding, mens udtagne løbere selv er ansvarlige for at arrangere rejse m.m. Turen er helt egenfinancieret.

Herudover er udtagelseskriterierne for 2012 blevet justeret lidt. I forhold til at opfylde kvalitetskriterierne, vil der nu blive beregnet "fiktive" WRE point til DM Sprint, DM Mellem, DM Lang og iagttagelsesløbene d. 26-28/5.

http://elite.do-f.dk/elite/information.asp

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD