Maja Alm og Signe Søes med gode chancer for topplaceringer

Denne weekend er der de 2 sidste afdelinger i årets World Cup, og som sædvanlig foregår de i Schweiz, hvor der også skal være WOC i Lausanne 2012. Det danske seniorlandshold har således brugt tiden mellem World Cup løbene i Tjekkiet sidste weekend og denne weekend til en træningssamling med henblik på næste års WOC, og det har været særdeles givtigt. Terrænet har på ingen måde vist sig at være nær så ekstremt eller vanskeligt som i Frankrig i august, og landstræner Lars Lindstrøm melder, at der på flere områder kan drages sammenligninger til kendte danske terræntyper.

Alle løbere klar, især Maja og Signe S
Det har således været en god uge, og stort set alle løbere ser ud til at blive klar til mellemdistancen i morgen, lørdag. Tue Lassen og Sigge Lundedal Jensen er kommet over skader, Signe Klinting er kommet sig over sygdom, Ida Bobach er kommet derned og stiller i hvert fald op lørdag – og kun Rasmus Thrane Hansen er en smule tvivlsom på grund af lidt knæproblemer. Og måske vigtigst af alt i denne omgang: Maja Alm og Signe Søes er helt klar til at kæmpe om de absolutte topplaceringer i årets World Cup. Maja har jo en flot 3. plads at forsvare fra sidste års World Cup, og da hun pt ligger nr 5 og meget tæt på de foranliggende, er der bestemt mulighed herfor. Ligeledes kan Signe Søes på ingen måde afskrives, da hun som nr 8 sagtens kan avancere med et par gode løb .

Lørdagens mellemdistance tæller som et almindeligt World Cup løb, hvorimod søndagens afsluttende sprint tæller dobbelt, dvs med 200 points til vinderen og 160 points til nr 2. At vinde eller bare placere sig godt sidstedagen tællersåledes rigtigt godt i den samlede stilling. I finalen søndag er det kun de 40 bedst placeredei årets World Cup hos både herrer og damer der får lov at starte, og udover Maja og Signe hos damerne, kan kun Ida Bobach hos damerne og Tue Lassen hos herrerne gøre sig håb om at kvalificere sig.

Ida er sådan set sikker nok som nr 23 før lørdag, men som antydet ovenfor er det ikke sikkert at hun løber både lørdag og søndag. Der er sådan set ingen grund til at risikere for meget her mod sæsonafslutningen efter en lang skadespause. Ida blev ellers en flot nr 3 i sidste års finale.

Tue Lassen ligger pt på en delt 41. plads, men da der er flere af de foranliggende der ikke stiller op lørdag, skulle der være pæne chancer for at han kan kvalificere sig til finalen, hvis ellers hans forstuvede fod kan holde til at sikre ham nogle World Cup points om lørdagen.

Lørdagens løb starter kl 12,30 med damerne og der skulle være startlister fra kl 18, men der må man selv finde dem via nedenstående link.

http://www.postfinancesprint.ch/index.php?in=competition_infos

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF