Skip to main content

2 guld, en sølv og to bronze på Lang ved JEC

| Administrator | Nyheder 2011

De tre konkurrencedage i Østrig afsluttet med manér

Sidstedagen ved Junior European Cup blev endnu en imponerende triumf for de danske juniorer.

I H 20 levede Marius Thrane Ødum fuldt ud op til favoritværdigheden og var mere end 4 minutter foran Martin Vister fra Norge på 2. pladsen. Få sekunder efter på bronzepladsen fuldender Andreas Hougaard Boesen den danske triumf i klassen.

I H 18 vandt Thor Nørskov en flot sejr og det blev en 6. plads til Jakob Ekhard Edsen.

I D 20 vandt Emma Klingeberg bronze, mens lillesøster, Ita Klingenberg, erobrede sølvmedaljen i D 18.

"Det var spændende og krævende terræn, der passede mig rigtigt godt" fortæller Marius Thrane Ødum efter løbet. "Formen er rigtigt god i øjeblikket og bort set fra et enkelt 2-3 minutters bom på post 16, har jeg haft et teknisk rigtigt godt løb.

Thor Nørskov supplerer: "Terrænet lignede i høj grad sommerlejrterrænet i Frankrig og var lige så stenet som O-Ringen og det passede mig rigtigt godt. Jeg følte mig lidt tung før start, men fik godt flyd og løb sikkert i de svære poster, som mange andre bommede". Thor var 2,22 minutter foran den norske sølvmedaljevinder.

Nu fortsætter holdet til Slovakiet, hvor det står på to dages træningslejr frem mod næste års Junior VM. De flotte danske juniorresultater, som opnås i disse år, kommer ikke af sig selv, men i kraft af minutiøs forberedelse og målrettet træning.

JEC Lang resultater med danskere i top 10

M20 (41) 8.5 km 385 Hm 24 P

1 39 Thrane Ødum Marius 92 Denmark 59:50
2 15 Vister Martin 91 Norway 1:03:03
3 37 Boesen Andreas 91 Denmark 1:03:44

M18 (46) 7.6 km 340 Hm 20 P

1 116 Nørskov Thor 94 Denmark 58:43
2 105 Rønning Huber Sindre 93 Norway 1:01:05
3 115 Zagonel Giacomo 93 Italy 1:01:07
6 112 Edsen Jakob 93 Denmark 1:03:08
8 103 Hjerrild Lars 93 Denmark 1:05:43

W20 (32) 6.6 km 300 Hm 21 P

1 73 Dörig Franziska 92 Suisse 1:08:19
2 72 Bauer Julia 92 Austria 1:10:37
3 68 Klingenberg Emma 92 Denmark 1:11:26

W18 (44) 6.1 km 260 Hm 19 P

1 166 Arbter Anja 93 Austria 1:02:49
2 159 Klingenberg Ita 93 Denmark 1:03:22
3 157 Watson Charlotte 93 Great Britain 1:04:10

Alle resultater findes på arrangørernes hjemmeside, der nås via linket nedenfor.

http://jec2011.at/