Eliteansvarlig Michael Hoffmann har udtaget holdet til EM og afsluttende World Cup i Rusland i perioden 17.-24. september

MTBO landsholdet til EM i Rusland

Damer
Rikke Kornvig, OK Pan Århus
Nina Hoffmann, Hærens Officersskoles IF
Pernille Brunstedt Jacobsen, OK Øst Birkerød

Herrer
Erik Skovgaard Knudsen, Faaborg OK
Bjarke Refslund, OK Pan Århus
Rasmus Søgaard, Horsens OK
Andreas Bergmann Hansen, Allerød OK
Andreas Proschowsky, Allerød OK

På forhånd er der afbud fra Ann-Dorthe Lisbygd, Farum OK (skadet) og fra Lasse Brun Pedersen, FIF Hillerød (arbejde).

Der er mesterskabsdebut på seniorplan for juniorstafet-verdensmestrene Rasmus og 2xAndreas. De har dog tidligere i år deltaget i World Cup'en på seniorplan. Udtagelsen skal ses i lyset af at både Rasmus Søgaard og Andreas Bergmann fra næste sæson rykker op som seniorer og ikke mindst har alle tre bevist at de har et stort potentiale, og forventningen er at de kan køre nogle fornuftige løb i Rusland.

De "etablerede" seniorer er alle gengangere fra det netop vel overstået VM i Italien. Igen knyttes de største forventninger til Rikke Kornvig og Erik Skovgaard Knudsen. Både Rikke og Erik er forsvarende europamestre på mellemdistancen i Nordsjælland i 2009. Tillige er Bjarke Refslund - som den eneste - genganger fra EM stafet-guldholdet i Hareskovene. Herrerne er altså lige nu både forsvarende verdens- og europamestre, mens damerne skal søge at forsvare EM bronzen fra EM 2009. Her er Rikke og Nina gengangere.

EM programmet ser således ud:

•\tMandag 19/9, sprint (tillige World Cup)
•\tTirsdag 20/9, mellemdistance (tillige World Cup)
•\tOnsdag 21/9, stafet (tillige World Cup)
•\tTorsdag 22/9, 1 herre+1 dame stafet (ikke EM og World Cup disciplin)
•\tFredag 23/9, langdistance (tillige World Cup)

Sprinten gennemføres i Vyborg by, mens de øvrige discipliner afvikles godt 100 km nord for Skt. Petersborg i meget fladt terræn.

Rikke Kornvig er p.t. 3'er i den samlede World Cup, kun tre point efter de førende Marika Hara og Michi Gigon. Der er altså fortsat topspænding omkring udfaldet. Hos herrerne er Erik Skovgaard Knudsen forsvarende 2010 World Cup vinder og han fører også p.t. årets Wolrd Cup og med god margin til de efterfølgende. Det ligner en samlet sejr igen til Erik.

Det danske hold tager til Rusland mhp. igen at manifestere sig som en af de absolut førende MTBO-nationer. Det, at EM afvikles kun tre uger efter VM vil formentlig betyde, at vi vil se andre end de normale ryttere i toppen. De ryttere som mentalt kan sætte sig op til endnu et mesterskab så kort tid efter VM vil gøre det godt i Rusland. Det flade terræn vil også kunne betyde, at andre ryttertyper end dem, vi så i det stærkt kuperede terræn i Italien, kan komme længere frem i rækkerne.

http://www.o-worldcup.spb.ru/en

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt