De første tre dage af SOW har budt på gode danske resultater.

Ud over enkeltstående, flotte resultater, har juniorløberne også vist god stabilitet i meget forskelligt terræn.

For senior- og junior-eliten startede Swiss Orienteering Week (SOW) med en prolog i Flims Waldhaus. I H20 vandt Marius Thrane Ødum, IFK Göteborg, en bedrift han gentog i de følgende to dage hvor der blev løbet i La Mutta - en del af et meget svært "væltet bjerg" terræn, som også blev brugt ved VM i 2003 - og oppe på fjeldet ved Crap Sogn Gion - helt åbent terræn, men med dybe slugte og mange kurver stablet ovenpå hinanden over det hele. Her blev sejren endda på 5 minutter. På tredjedagen (i dag) blev det dog "kun" til en andenplads i de bare klipper, sten og lidt sne nedenfor Vorab-gletsjeren. Men alt i alt har han en pæn føring.

I D14 har Nikoline Tillingsøe, FarumTisvilde, leveret et lige så overbevisende resultat, hvor det er blevet til tre sejre af tre mulige. De to første dage var det endda så overbevisende, at hun var to minutter foran nummer 2. I dag var der "kun" 40 sekunder ned.

Både Amanda Falck Weber, FarumTisvilde, og Miri Thrane Ødum, OK Øst, har leveret top 10 resultater i D16 alle dage. Med de lidt indviklede pointregler, hvor man allerede nu kan tage den dårligste dag ud, ligger Miri som nummer 4 foran Amanda på en 7. plads - på trods af at Amanda har placeringer som 3, 4 og 6, mens Miri har 7, 7 og 3. Her er det dog den sidste 3. plads, der giver Miri et forspring med 1839,80 point mod Amandas 1834,59.
Det bliver spændende at se, hvad det opgør ender med...

De samme pointregler gør, at Mikkel Aaen for øjeblikket "kun" ligger nr. 5 sammenlagt. To af det foranstående kan smide en 32. plads og et fejlklip væk, så en stabil indsats med placeringer som 2, 5 og 4 bliver ikke umiddelbart belønnet. Til gengæld kan Magnus Maag stryge en 15. plads i går og med sine to top-10 placeringer de to øvrige dage opnå en samlet placering som nr. 8.

http://www.swiss-o-week.ch/page.php?module_id=122&lang=en_&

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF