Et hold præget af ungdom og talent

Ovenpå de kvindelige juniorers fantastiske indsats og resultater i den sidste uge i Polen, er det nu tid for seniorlandsholdet at få de sidste ting på plads i forhold til WOC i Frankrig om en god måneds tid. Hele landsholdet er taget på en uges træningslejr tæt på konkurrenceområdet, og selv om flere af løberne nu snart har været der mange gange, er det et så udfordrende terræn både teknisk og fysisk, at man stadig kan lære en masse. Landstræner Lars Lindstrøm har lavet et stramt program, hvor de enkelte løbere skal træne deres specifikke distancer og individuelle o-tekniske færdigheder.

I et så krævende terræn bliver løbernes mentale indstilling og hjælpemidler også i høj grad afgørende, og ikke mindst den ”team-spirit”, som efterhånden er blevet bygget op bliver vigtig. Stammen på holdet er meget ung med Claus Bloch som eneste ”undtagelse” og med kun Signe Søes, Tue Lassen og Christian Christensen mellem 25 og 30. Resten er kun lige rykket op som seniorer i år eller sidste år, bortset fra Maja Alm, der gennem de sidste par år til gengæld er kommet tættere og tættere på den absolutte verdenselite, og der er ingen tvivl om at både Søren Bobach og Rasmus Thrane Hansen fik høstet værdifulde erfaringer til WOC sidste år. Signe Klinting og Søren Schwarz Sørensen er WOC-debutanter, men er et produkt af det danske talentarbejde – og når så dertil kommer junior VM-triumfatorerne Ida Bobach og Emma Klingenberg, er det et landshold med stort fremtidigt potentiale, der tager til Frankrig for at pudse formen af. Ida var allerede med sidste år og har også været udtaget i en lille måneds tid, hvorimod Emmas udtagelse nok kommer som en stor overraskelse for de fleste. Men Emma har udviklet sig kolossalt i de sidste par år, og selv om hun har et år til som junior, er landstræneren ikke et øjeblik i tvivl om, at hun især i sprint sagtens vil kunne gøre sig gældende i toppen på en god dag! Alle skulle være skadesfri, selv om Tue kæmper lidt med sit knæ, og i hvert fald er det klare mål, at den hårde og intensive træning ikke må fremprovokere eller fastholde skader på nuværende tidspunkt.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt