FIF Hillerød leverede et flot arrangement i Selskov og på Hillerødholmskolen

Agernsamlerne fra FIF Hillerød med Leif Sig i spidsen gjorde flot reklame for orienteringssporten overfor de 625 skoleelever fra 31 klasser fordelt på 10 skoler fra Hillerød Kommune, der i dag deltog i Naturløbet i Selskov.

Med et forenklet orienteringskort over Selskov, hvor kurverne var fjernet og med alle poster på stier og veje, var den første del af Naturløbet med poster i valgfri rækkefølge "let at gå til" for eleverne.

Den efterfølgende Supersprint var henlagt til Hillerødholmskolens fine græsareal, hvor post 7 på toppen af en stejl bakke gav syre i de små sprintben...

Humøret var dog højt hos alle, og solen skinnede fra en skyfri himmel, mens Anja Søholm fra Arla fik delt de populære drikke-yoghurt-shots ud til alle elever.

Naturløbene, der arrangeres i samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark, når i foråret 2011 op på over 3800 deltagere ved de i alt 9 arrangementer rundt om i hele landet.

Næste Naturløb er i uge 23 i Bygholm Park i Horsens og på Tangkrogen i Aarhus i forbindelse med kunstudstillingen Sculpture by the sea.

http://www.aktivrundti.dk

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt