Skip to main content

Godt tilbud til unge talenter

| Administrator | Nyheder 2011

Ved Fynsk Sprint Cup får landets TCer (Talentcentre) mulighed for at træne med eliten

Næsten 200 har nu tilmeldt sig Fynsk Sprint Cup (i hvert fald JFM), og som tidligere omtalt kommer hele den danske elite på både senior- og juniorsiden. De holder en samling, hvor de har ekstra sprinttræninger efter konkurrencerne og prøver at optimere deres sprintfærdigheder.

Flere af landets Talentcentre kommer også derned, og landstræner Lars Lindstrøm har bedt mig om at nævne, at "Som et led i forbundets talentudviklingsstrategi, prøver vi også at skabe lidt relationer imellem elitecentervirksomheden og TC’erne. TC’erne er inviteret med på vores træninger, for på den måde både at inspirere og motivere flere unge talenter. De får kort sagt lov til at træne med de bedste for en dag."

Ved JFM får de bedste juniorer sådan set også lov til at konkurrere direkte med seniorerne, da de løber samme bane og derved kan "snuppe" nogle af de gode præmier der er at løbe om, udover selvfølgelig fornøjelsen ved at slå de "ældre". Og mon ikke de "ældre" giver sig lidt mere for ikke at blive slået af juniorerne?? Det bliver nok et spørgsmål om sekunder.